Premier League Odds tips på en stadion.

Optakt: Premier League 2025/26: 36. spillerunde

Liverpool mod Chelsea - Lørdag d. 9. maj kl. 13:30

Der er pres på Liverpool, når de tager imod Chelsea på Anfield. Efter et smertefuldt 3-2 nederlag til rivalerne fra Manchester United, skal holdet levere en reaktion for at fastholde deres 4. plads i Premier League. Hjemmebanen har i denne sæson været et fort, hvor de har hentet 10 sejre i 17 kampe, men holdet er hårdt ramt af skader til profiler som Mohamed Salah, Conor Bradley, Wataru Endo, Giorgi Mamardashvili, Alisson Becker og topscorer Hugo Ekitiké.

I fraværet af disse falder et stort ansvar på Cody Gakpo. Hollænderen er noteret for 7 mål og 5 assists i sæsonen. Han er i skarp form, hvilket nylige scoringer mod West Ham og Manchester United vidner om. Derudover har han selvtilliden i orden, da han også scorede i det seneste ligaopgør mod Chelsea.

Skud på mål i Premier League af Cody Gakpo

Gæsterne fra London befinder sig i en dyb krise, hvor de er på en 9. plads. Holdet er inde i en svær periode med 6 nederlag i træk i ligaen og har ikke vundet siden 4. marts mod Aston Villa, mens de på udebane i denne sæson har hentet 7 sejre, 4 uafgjorte og 6 nederlag i 17 kampe. Skader på Filip Jørgensen, Jamie Gittens og Estêvão skaber udfordringer for holdets stabilitet og rotation. Et kig på statistikkerne afslører en del af problemet, da Chelsea topper listen for expected goals (xG) i ligaen med 64,5, men har kun formået at score 54 mål. Den er en markant underpræstation på over 10 mål, der vidner om manglende kynisme foran mål.

De indbyrdes opgør har historisk set været tætte, med 2 sejre til hvert hold og 6 uafgjorte i de seneste 10 indbyrdes kampe i alle turneringer. Men Chelseas nuværende formkurve er svær at ignorere. Selvom Liverpool er svækket af skader, er kravet om en sejr på Anfield enormt. Hjemmebanefordelen, formen og presset for at levere vejer tungt mod et Chelsea-hold, der kæmper med selvtilliden og effektiviteten. Med Gakpo i rollen som den primære offensive trussel for Chelsea kan han blive afgørende.

expekt tipper: Liverpool vinder og Cody Gakpo scorer til odds 3.57.

Sunderland mod Manchester United - Lørdag d. 9. maj kl. 16:00

Sunderland tager imod Manchester United på Stadium of Light efter en periode med svingende resultater. The Black Cats ligger nr. 12 i Premier League og har hentet blot 1 point i de seneste 3 kampe i ligaen. Statistikken på hjemmebane tæller 8 sejre, 5 uafgjorte og 4 nederlag i 17 ligakampe, men offensivt har holdet kæmpet med skarpheden. Topscorer Brian Brobbey står noteret for 6 mål, og fraværet af Romaine Mundle, Bertrand Traoré og Nilson Angulo, der er skadet, svækker bredden yderligere.

Udeholdet Manchester United er inde i en stærk stime med 3 sejre i træk i Premier League og indtager 3. pladsen. Efter sejren over rivalen Liverpool i sidste kamp har holdet nu sikret sig kvalifikation til Champions League efter to års fravær fra den europæiske turnering. På udebane har sæsonen budt på 6 sejre, 7 uafgjorte og 4 nederlag. Angrebet er brandvarmt, anført af Benjamin Sesko, der har scoret 11 mål, herunder i de seneste 3 spillerunder i Premier League. Han bliver godt bakket op af Bryan Mbeumo, Casemiro og Bruno Fernandes, der har leveret hele 19 assists, som kun er én assist fra at tage Premier League-rekorden for flest assists i en enkelt sæson. Holdet må undvære Matheus Cunha og Matthijs de Ligt.

De seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer viser en fordel til gæsterne med 6 sejre. En afgørende forskel ses i statistikken for skud på mål, hvor United topper ligaen med 5,7 pr. kamp, mens Sunderland er nr. 18 med 3,3. Selvom kvalifikationen til Champions League er i hus, kæmper Michael Carrick for at sikre sig trænerposten permanent. Denne motivation, kombineret med Uniteds offensive styrke og Sunderlands nuværende form, peger i retning af en sejr til The Red Devils.

expekt tipper: Manchester United vinder til odds 1.85.

West Ham mod Arsenal - Søndag d. 10. maj kl. 17:30

Sæsonen spidser til for West Ham, der tager imod Arsenal på London Stadium i et London-derby med alt på spil for værterne. The Hammers ligger på en 18. plads, blot 1 point efter Tottenham i en intens kamp om at undgå nedrykning. Det store spørgsmål er, om de kan præstere bedre end Spurs i de resterende kampe i ligaen.

Statistikken på hjemmebane med 5 sejre, 4 uafgjorte opgør og 8 nederlag i 17 kampe er ikke prangende, men offensiven har vist tænder på det seneste, hvor de har scoret mindst 2 mål i 4 af deres seneste 5 kampe i alle turneringer på eget græs. Anført af Jarrod Bowen, der står noteret for 8 mål og 10 assists, skal The Hammers finde et topniveau frem for at sikre de livsvigtige point i bunden af Premier League.

Topholdet Arsenal ankommer med muligheden for at tage et skridt mod mesterskabet. Manchester Citys pointtab bringer det The Gunners endnu tættere på Premier League-trofæet for første gang siden 2004. Holdet er i topform og kommer direkte fra en 1-0-sejr over Atlético Madrid, der sikrede dem en plads i Champions League-finalen. Men mon ikke pokalen i Premier League er vigtigere for dem at tage med hjem.

Momentum i kampen Arsenal mod Atletico Madrid

På udebane har de været stærke med 9 sejre i 17 kampe i Premier League, og offensivt har de ramt et stabilt niveau med mål i 4 af de sidste 5 opgør, hvor 3 kampe har budt på 1 mål og én kamp på 3 mål og Arsenal samtidig holder sig i toppen af ligaens angrebsstatistik med et snit på 1,9 mål pr. kamp. De må undvære Mikel Merino, der er skadet.

Historikken mellem holdene taler til Arsenals fordel, da de har 6 sejre i de seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer. Værd at bemærke er, at 6 af disse 10 kampe har indeholdt mindst 3 scoringer. Kampen er et møde mellem to hold med meget på spil i hver sin ende af tabellen. West Hams desperate jagt på point tvinger dem frem på banen, mens Arsenals jagt på en historisk titel kræver fuld koncentration. The Hammers offensive tendenser på hjemmebane kombineret med Arsenals kliniske angreb peger mod en kamp med mål, hvor kvalitetsforskellen og den nuværende formkurve bør blive afgørende.

expekt tipper: Arsenal vinder og der scores mere end 2,5 mål til odds 2.29.

Tottenham mod Leeds - Søndag d. 10. maj kl. 21:00

Tottenham er pisket til sejr, når de tager imod Leeds på Tottenham Hotspur Stadium i en nervepirrende kamp, hvor Spurs kæmper for at undgå nedrykning. Med en placering som nr. 17 er Spurs kun 1 point over West Ham og nedrykningsstregen, og presset er enormt.

Med 2 sejre i træk i Premier League har givet holdet et pusterum, men en bekymrende hjemmebanestatistik med kun 2 sejre i 17 kampe skaber usikkerhed. Så spørgsmålet er, om de har vendt katastrofen for holdet eller om det bare er to enlige svaler.

I deres seneste 3 kampe har de hentet 2 sejre og 1 uafgjort, hvor de har scoret mindst 2 mål i 2 af kampene og 1 mål i den tredje. Offensivt har Richarlison dog fundet formen med 10 sæsonmål og han er i en god stime med både mål og assist i de to seneste sejre i Premier League. De er dog hårdt ramt af skader på profiler som Cristian Romero, Xavi Simons, Guglielmo Vicario, Mohammed Kudus, Ben Davies, Wilson Odobert og Dominic Solanke.

Leeds ankommer med en helt anden ro, da de er ubesejrede i de seneste 6 ligakampe. The Whites indtager 14. pladsen og på udebane har de haft det svært med blot 2 sejre i 17 ligakampe. Deres offensive selvtillid er i top, da de har scoret 2 eller flere mål i 4 af deres sidste 5 kampe. Især Noah Okafor, der har scoret 8 mål denne sæson, er en trussel, og hvor han blandt andet har scoret mod Tottenham Hotspur, Burnley, Wolves og en dobbelt scoring mod Manchester United. Med topscorer Dominic Calvert-Lewin har de yderligere offensiv slagkraft.

Historikken mellem de to klubber er garant for underholdning. I de seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer har Tottenham haft overtaget med 7 sejre, mens der er 1 uafgjort og 2 sejre til Leeds. I 8 af de sidste 10 indbyrdes opgør har begge hold scoret, og i samtlige 10 kampe er der faldet mindst 3 mål. Selvom Leeds er i form, har de ikke vundet på Tottenhams hjemmebane siden 2001. Spurs' desperate kamp for overlevelse kombineret med den stærke historik på eget græs peger mod en hjemmesejr, men med et svækket forsvar og et formstærkt Leeds-angreb, er det svært at forestille sig, at begge hold ikke kommer på tavlen.

expekt tipper: Tottenham vinder og begge hold scorer til odds 3.43.

Odds kan ændre sig. Informationen er korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen.

Tidligere odds tips - Premier League 24/25

Nottingham Forest har mistet momentum, men klubben er store favoritter til at tage tre point mod Leicester og dermed et skridt nærmere CL-pladserne, mens Newcastle og Chelsea mødes i en afgørende kamp i toppen. Få spiltips til fire af rundens kampe.

Oddsforslag: Southampton mod Manchester City - Lørdag 10. maj kl. 16:00

Erling Haaland var tilbage i truppen, da Manchester City i sidste uge tog en kneben sejr mod Wolverhampton. Nordmanden fik dog ikke spilletid, men mon ikke det bliver til et indhop i denne kamp. Den sejrsvante klub ligger efter de tre point mod Wolves lunt i svinget til at tage en af Champions League-pladserne. City møder lørdag eftermiddag allerede nedrykkede Southampton, som har tabt hele 28 kampe i Premier League.

The Saints’ statistik mod Manchester City er heller ikke noget, der bør vække stor optimisme for hjemmeholdet inden kampen, og de har således blot vundet et af de sidste 15 indbyrdes opgør. City kommer også ind til kampen med en fornem form efter fire sejre på stribe. Southampton har i snit indkasseret 2,65 mål pr. hjemmekamp denne sæson, og der kan vente et nyt stort nederlag mod favoritterne fra Manchester.

Expekt tipper: Over 2,5 mål til Manchester City til odds 1.66

Oddsforslag: Bournemouth mod Aston Vills - Lørdag 10. maj kl. 18:30

Aston Villa hentede tre vigtige point mod Fulham i sidste weekend, og dermed har Unai Emery stadig ambitioner om at sikre Villa en plads i næste sæsons Champions League. Dermed er kravet tre point mod Bournemouth, som vandt 2-1 på udebane over Arsenal i deres sidste kamp. ‘The Cherries’ har spillet en flot sæson, hvor man har voldt flere af topholdene store problemer.

Villa er uden Marcus Rashford, og Ollie Watkins så ikke skarp ud i kampen mod Fulham, men Watkins har en god statistik mod Bournemouth (1 mål og 4 assists i de fire PL-kampe han har spillet mod Bournemouth fra start). Der er scoret mindst tre mål i seks af de otte sidste indbyrdes ligakampe, og begge mandskaber har haft svært ved at holde modstanderne fra at score i denne sæson.

Expekt tipper: Over 2,5 mål til odds 1.60

Oddsforslag: Newcastle mod Chelsea - Søndag 11. maj kl. 13:00

Chelsea har genfundet formen med tre sejre på stribe i ligaen, mens det i sidste kamp også endelig lykkedes for Cole Palmer at komme på måltavlen igen, efter en lang scoringskrise. Nu venter en kamp om vigtige point på St. James Park, mod et Newcastle-mandskab, som har vundet 14 af deres 20 sidste kampe i Premier League.

Begge mandskaber kan med en sejr tage et stort skridt mod at sikre sig en plads i næste sæsons Champions League, og for begge holds vedkommende er offensiven mere imponerende end defensiven. Så på trods af kampens vigtighed, bør det i udgangspunktet ikke blive en alt for forsigtig affære. Der er i alt scoret 13 mål i de sidste tre indbyrdes PL-kampe mellem disse to hold.

Expekt tipper: Begge hold scorer til odds 1.45.

Oddsforslag: Nottingham Forest mod Leicester - Søndag 11. maj kl. 15:15

Nottingham Forest ser ud til at have smidt CL-pladsen i løbet af den seneste måned, efter de har blot har hentet en sejr i deres fem sidste kampe. Nu venter dog en kamp mod nedrykkede Leicester, som hentede en sjælden sejr i sidste weekend. Det skete blandt andet takket være Jamie Vardy, som dermed nu er noteret for 199 scoringer for Leicester gennem karrieren. Han når næppe milepælen mod Forest, som kun har lukket 13 mål ind på hjemme på City Ground. Forskellen i motivationen mellem de to hold bør blive udslagsgivende og give Forest den forventede sejr.

Expekt tipper: Bet Builder Halvleg/fuldtid: Nottingham Forest/Nottingham Forest og Leicester scorer ikke til odds 2.63.

De seneste odds tips og optakter til Premier League

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.