
Optakt: Premier League 2025/26: 34. spillerunde
Sunderland møder Nottingham Forest, West Ham tager imod Everton, Wolverhampton Wanderers spiller mod Tottenham, og Manchester United skal spille mod Brentford i ugens Premier League-kampe. Fire opgør med hvert deres drama, men hvem vinder, og kan der ske noget uventet?
Sunderland mod Nottingham Forest - Fredag d. 24. april kl. 21:00
Sunderland byder Nottingham Forest velkommen til Stadium of Light i en kamp, hvor en sejr mod et et nedrykningstruet hold kan puste liv i drømmen om europæisk fodbold. The Black Cats indtager 11. pladsen og har været særdeles solide på hjemmebane, hvor det er blevet til 8 sejre og kun 3 nederlag i 16 kampe i ligaen. De har ligaens sjettebedste forsvar, foran hold som Manchester United, Aston Villa og Liverpool, der alle jagter en plads i Champions League. Selvom topscorer Brian Brobbey står noteret for 6 mål, er det kollektivet, der sikrer pointene, dog må de undvære Romaine Mundle, Bertrand Traoré og Nilson Angulo, der er ude med skader.
Gæsterne fra Nottingham Forest ligger på 16. pladsen, og med 5 point ned til Tottenham på 17. pladsen er overlevelse inden for rækkevidde. På udebane har resultaterne dog været blandede med 5 sejre og 8 nederlag i 16 opgør i ligaen. Holdets offensive omdrejningspunkt er Morgan Gibbs-White. Med 12 sæsonmål, herunder et hattrick i sidste runde mod Burnley, udgør han en trussel, som The Black Cats skal holde øje med. Forest er ramt af skader og må undvære Nicolò Savona.

Historisk set har Sunderland et solidt tag på Forest. I de seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer er det blevet til 6 sejre til Sunderland, 2 uafgjorte og blot 2 sejre til Forest. Bemærkelsesværdigt er det, at begge hold kun har scoret i 3 af disse 10 kampe, hvilket ofte peger på tætte opgør.
Mens Forest kæmper for de sidste point for at sikre overlevelse i Premier League, så jagter Sunderland en gulerod i form af at sikre europæisk kvalifikation. Med Sunderlands stærke hjemmebane, ligaens sjettebedste forsvar og med den historiske fordel, så peger pilen klart på en hjemmesejr.
expekt tipper: Sunderland vinder til odds 2.75.
West Ham mod Everton - Lørdag d. 25. april kl. 16:00
Kampen om overlevelse for West Ham i Premier League spidser for alvor til, når Everton kommer på besøg. The Hammers kæmper for at bevare sin plads i Englands fineste selskab og med en placering som nummer 17, blot 2 point over nedrykningsstregen, er hver eneste kamp afgørende. Formen peger da også i den rigtige retning med blot 1 nederlag i de seneste 5 ligakampe, og med en fuldt kampdygtig trup er der grund til optimisme. Hjemmebanen har udviklet sig til et sted, hvor holdet kan score, da de i 7 af deres seneste 10 kampe på tværs af alle turneringer har de scoret 2 eller flere mål.
På den modsatte bænk står David Moyes i spidsen for Everton, der befinder sig på en solid 10. plads i Premier League. Deres udebanestatistik ligaen er med 7 sejre, 4 uafgjorte og 5 nederlag i 16 kampe den femte bedste i ligaen, men offensiven har vist svaghedstegn på fremmed græs. I blot 4 af deres seneste 10 udebanekampe i af alle turneringer er det lykkedes dem at score 2 mål eller flere, hvilket indikerer en udfordring med at omsætte chancer til mål. Situationen forværres dog markant af, at Jarrad Branthwaite måtte bæres fra banen mod Liverpool og det efterlader et stort hul. Dertil må de undvære Jack Grealish, hvilket yderligere svækker holdets bredde frem mod kampen.
Den indbyrdes historik understreger West Hams overtag, da de har vundet 5 af sidste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer, og hvor Everton kun har vundet 1 opgør i de seneste 4 år. Ironisk nok er West Hams nuværende stime på 5 ubesejrede hjemmekampe i ligaen deres bedste, siden Moyes selv stod i spidsen for holdet. Når man kombinerer West Hams desperate pointjagt, deres stærke offensive form og Evertons svækkede defensiv, peger alt i retning af en hjemmesejr i en kamp, hvor 6 af de seneste 10 indbyrdes opgør har budt på mindst 2 scoringer.
expekt tipper: West Ham vinder og der scores mere end 1,5 mål til odds 3.01.
Wolverhampton Wanderers mod Tottenham - Lørdag d. 25. april kl. 16:00
Skæbnen er beseglet for Wolverhampton Wanderers, der efter West Hams uafgjorte resultat mandag officielt vil rykke ned. Nu er der kun æren at spille for på Molineux. Holdet er bundprop i Premier League, og statistikken på hjemmebanen taler sit tydelige sprog med 10 nederlag og blot 3 sejre i 16 kampe. Selvom de har scoret 2 mål i 3 af deres seneste 5 hjemmekampe, så understreges holdets offensive problemer, med at deres topscorer Toluwalase Emmanuel Arokodares kun har scoret 3 mål i ligaen. Til opgøret må de undvære Matt Doherty og Sam Johnstone, der begge er ude med skader. For Tottenham er situationen kritisk. Spurs ligger nummer 18 i Premier League, er 2 point efter West Ham og befinder sig under nedrykningsstregen, og kampen for overlevelse i Premier League er desperat. En sejr er altafgørende, selvom de ikke har vundet i ligaen siden 28. december sidste år. Paradoksalt nok har de ligaens 10. bedste form på udebane i ligaen med 5 sejre i 16 kampe. I 2 af de seneste 5 kampe i alle turneringer har de scoret 2 eller flere mål. En omfattende skadesliste, der tæller Dejan Kulusevski, Mohammed Kudus, Ben Davies, Wilson Odobert, Cristian Romero og Guglielmo Vicario, som svækker holdet markant.

De seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer har historisk set favoriseret Wolves med 5 sejre og kun 2 sejre til Spurs, men tallene bag tallene fortæller en anden historie. I 7 af kampene er blevet scoret mindst 2 mål, hvilket peger på en tendens til åbne og målrige opgør. Selvom spillet til tider ikke flyder optimalt for Tottenham, afslører Wolves’ lavere xG og svage målscore tydelige offensive begrænsninger. Med en xG på 34,4 mod 42 scorede mål overpræsterer Tottenham med over 7 mål. Omvendt har Wolves med en xG på 29,2 kun scoret 24 mål, som er en underpræstation på mere end 5. Dette vidner om en markant skarpere offensiv hos gæsterne. Spurs desperate jagt på point mod et demoraliseret Wolves-hold, kombineret med deres evne til at omsætte chancer til mål, peger i retning af en udesejr i et opgør, hvor der forventes mere end 1,5 mål.
expekt tipper: Tottenham vinder og der scores mere end 1,5 mål til odds 2.04.
Manchester United mod Brentford - Mandag d. 27. april kl. 21:00
Old Trafford lægger græs til et opgør, hvor Manchester United skal spille mod Brentford. Manchester United ligger på tredjepladsen i Premier League og har været stærke på hjemmebane i sæsonen. I 16 hjemmekampe i ligaen har de vundet 10 opgør og kun tabt 3, hvilket vidner om en solid præstation på Old Trafford og af holdet. Samtidig har de i 4 af de seneste 5 hjemmekampe i Premier League scoret 2 mål eller flere, hvilket understreger, at holdet ofte er offensivt effektive foran eget publikum. De må undvære Matthijs de Ligt, Patrick Dorgu og Leny Yoro, der er skadede og Lisandro Martinez sidder over, da han har fået tre kampes karantæne efter et rødt kort for at hive Leeds-spilleren Dominic Calvert-Lewin i håret.
Gæsterne fra Brentford ankommer som nummer 9 i tabellen. Selvom de seneste 5 ligakampe er endt uafgjort, er jagten på de europæiske pladser stadig reel for Brentford. På udebane har resultaterne været svingende med 6 sejre og 8 nederlag i 16 opgør. Holdets helt store profil er angriberen Igor Thiago, der med 21 mål er en konstant trussel. Han scorede 2 gange i det seneste møde med United og har vist skarphed med mål i 3 af sine seneste 5 Premier League-kampe. Holdet er dog hårdt ramt af skader og må undvære Fábio Carvalho, Vitaly Janelt, Aaron Hickey, Rico Henry og Jordan Henderson.
I de seneste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer har Manchester United vundet 5 kampe, 2 er og Brentford har taget 3 sejre, hvilket vidner om at United har et overtag. Kampene har generelt været åbne, da begge hold har scoret i 7 af opgørene, mens der i 8 af de 10 kampe er blevet scoret mindst 3 mål. En endnu mere markant faktor er dog Brentfords lange og historiske udfordringer på Old Trafford, hvor de ikke har formået at vinde siden 1937, hvilket i sig selv peger på en klar hjemmebanefordel til Manchester United.
expekt tipper: Manchester United vinder og Igor Thiago scorer til odds 5.78.
Odds kan ændre sig. Informationen er korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen