
Optakt: Premier League 2025/26: 32. spillerunde
I denne Premier League‑runde mødes West Ham og Wolverhampton, Brentford og Everton, Sunderland og Tottenham samt Manchester United og Leeds. Hvem tager pointene med hjem, og hvilke opgør overrasker?
West Ham mod Wolverhampton - Fredag d. 10. april kl. 21:00
Der er et vigtigt bundopgør i Premier League, når West Ham tager imod Wolverhampton. West Ham er på 18. pladsen og er kun 1 point efter Tottenham. Kan de sende Spurs i nedrykningszonen? The Hammers har haft en ujævn sæson på eget græs med 3 sejre, 4 uafgjorte og 8 nederlag i 15 hjemmekampe. Alligevel er der gode takter, da de i 4 af de seneste 5 kampe i alle turneringer har scoret mindst 1 mål, og i 2 af kampene blev det til 2 scoringer eller mere. West Ham må undvære Crysencio Summerville og Jean‑Clair Todibo, der er ude med skader.
Wolves er bundproppen og har haft store problemer hele sæsonen. I de 15 udebanekampe er det blevet til 5 uafgjorte opgør og 10 nederlag, og de har kun scoret i 2 af deres seneste 5 udekampe i alle turneringer. Deres forsvar har været knap så godt, da de i snit lukker 1,7 mål ind hver ligakamp og kun selv i gennemsnit scoret 0,8 mål. Alt peger på, at Wolves’ problemer på udebane fortsætter, og chancerne for, at de kan true West Ham, er begrænsede.
Historisk har opgørene været jævnbyrdige med 5 sejre til hver i de seneste 10 møder i alle turneringer, hvor 7 af de 10 kampe har haft mindst 2 mål. Med scoring i 4 af de sidste 5 kampe, hvoraf 2 bød på 2 mål eller flere, understøttes det, at West Ham har overtaget i opgøret. Wolves har haft store problemer på udebane, med få scoringer og ingen sejre på udebane, hvilket gør det svært at holde West Ham fra fadet.
expekt tipper: West Ham vinder og der scores mere end 1,5 mål til odds 2.23.
Brentford mod Everton - Lørdag d. 11. april kl. 16:00
Der er lagt op til en direkte duel om de europæiske pladser, når Brentford tager imod Everton. Med 46 point indtager Brentford 7. pladsen i Premier League, og hjemmebanefordelen på Brentford Community Stadium har været afgørende med 7 sejre, 5 uafgjorte kampe og kun 3 nederlag i 15 kampe. Holdet har vist offensiv styrke ved at score 2 eller flere mål i 3 af deres seneste 5 kampe i alle turneringer. Dog er The Bees ramt af en del skader, hvor profiler som Josh Dasilva, Vitaly Janelt, Mikkel Damsgaard, Aaron Hickey og Rico Henry sidder ude.
Gæsterne fra Everton ligger a point med værterne på 8. pladsen, hvilket understreger kampens betydning. The Toffees har en solid udebanestatistik i de 15 udebanekampe med 7 sejre og har, ligesom Brentford, scoret 2 eller flere mål i 3 af deres sidste 5 kampe i Premier League. Defensivt har de været en smule stærkere end The Bees da de kun har lukket 1,1 mål per kamp i Premier League. Deres angreb og målfarlighed hviler på topscorerne Kiernan Dewsbury-Hall, Iliman Ndiaye og Beto, der hver især har scoret 6 mål.

De seneste 10 indbyrdes opgør mellem Brentford og Everton i alle turneringer har været relativt jævnbyrdige. Everton har vundet 4 af kampene, Brentford 3, mens 3 opgør er endt uafgjort. Selvom den indbyrdes historik er tæt, er der én afgørende faktor, der peger i retning af en hjemmesejr. Brentfords angriber, Thiago, har scoret 19 mål i sæsonen og lavede et hattrick i det seneste Premier League-opgør mod netop Everton. Kombineret med Brentfords styrke på eget græs står Everton, der må undvære Jack Grealish og Carlos Alcaraz, over for en vanskelig opgave. Thiagos skarphed foran mål, især mod denne modstander, gør ham til nøglespilleren.
expekt tipper: Brentford vinder og Igor Thiago scorer til odds 3.14.
Sunderland mod Tottenham - Søndag d. 12. april kl. 15:00
Sunderland tager imod et kriseramt Tottenham-mandskab på Stadium of Light. Hjemmeholdet indtager en solid 11. plads i Premier League, men har i de seneste 15 kampe på eget græs vundet 7, spillet 5 uafgjort og tabt 3, hvor nederlagene er kommet i de 3 seneste hjemmekampe. De har vist solid offensiv form i sæsonen, med Brian Brobbey som nøglespiller, der har scoret 6 mål, herunder netop 1 mål i det tidligere opgør mod Tottenham. Holdet må undvære Bertrand Traoré, Romaine Mundle, Robin Roefs og Dan Ballard på grund af skader. Med et forsvar, der i gennemsnit lukker 1,1 mål ind pr. kamp, er der basis for at tage en sejr mod Spurs og vende den dårlige stime.
Tottenham befinder sig i en helt anden og mere faretruende situation på en 17. plads, hvor nedrykningsspøgelset for alvor truer. Deres form på udebane er mildest talt ringe, da de ikke har vundet i Premier League siden den 28. december 2025. Defensiven har været en akilleshæl med 1,6 mål lukket ind i snit pr. kamp i ligaen. Gæsterne har dog formået at score i 4 af deres sidste 7 udekampe, men en omfattende skadesliste med profiler som James Maddison, Wilson Odobert, Yves Bissouma, Guglielmo Vicario og Dejan Kulusevski svækker holdet markant.
De seneste 10 indbyrdes opgør mellem Sunderland og Tottenham i alle turneringer har givet 6 sejre til Tottenham, 3 uafgjorte kampe og 1 sejr til Sunderland, men Tottenhams overtag på papiret afspejler ikke deres nuværende form i Premier League, hvor klubben har haft en vanskelig sæson. Kampene har ofte været målrige, da begge hold i 7 af de 10 opgør har scoret. Selvom Sunderland har kæmpet på hjemmebanen for nylig, er Tottenhams miserable form og skadesproblemer udslagsgivende. Det ligner en oplagt mulighed for The Black Cats til at slå tilbage mod et hold i dyb krise.
expekt tipper: Sunderland vinder og begge hold scorer til odds 5.10.
Manchester United mod Leeds - Mandag d. 13. april kl. 21:00
Old Trafford danner rammen om Roses Rivalry, hvor Manchester United tager imod Leeds. Hjemmeholdet indtager en stærk 3. plads i Premier League og har gjort deres stadion til et svært sted at gæste med 10 sejre i 15 hjemmebanekampe. I de sidste 5 hjemmebanekampe i Premier League har holdet vist solid offensiv form ved at score 2 mål eller flere i hver kamp, samtidig med at defensiven har været relativt stabil med 1,3 mål lukket ind i gennemsnit per kamp. Det viser, at de på hjemmebane både kan producere mål og holde modstanderne nogenlunde i skak.
De må undvære profiler som Matthijs de Ligt og Lisandro Martínez, der er ude med skader, men holdet har momentum. Bruno Fernandes er en spiller i særklasse for The Red Devils med 8 mål og 16 assists i ligaen og mod Leeds har han scoret 6 mål i de seneste 6 kampe i Premier League mod dem.

Gæsterne fra Leeds kæmper i den anden ende af tabellen som nr. 15. Tilværelsen på udebane har været tung, da de i 15 udebanekampe har haft en vanskelig sæson med 1 sejr. Alligevel har de i 3 af de sidste 5 udekampe i alle turneringer scoret 2 mål eller flere, hvilket viser, at de kan være farlige offensivt, selv på udebane.
Manchester United er ubesejrede i de sidste 10 kampe mod Leeds i Premier League. I 8 af de seneste 10 indbyrdes opgør har haft over 2 mål, og i halvdelen af dem er der blevet scoret over 4 mål. Det tyder på, at møderne mellem de to hold sjældent ender med få mål, og at The Red Devils ofte formår at dominere. Med Uniteds gode form og Fernandes i topform lugter det af en underholdende hjemmesejr med masser af mål.
Odds kan ændre sig. Informationen er korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen.