nye expekt Blog
Nye expekts optakt til 19. spillerunde i 3F Superliga
AGF og FC Midtjylland mødes i søndagens aftenkamp, mens Brøndby inden da skal en tur til Odense og forsøge at hente tre point og holde fast i deres førerposition i 3F Superligaen.
Fredag 23. februar kl. 19:00 Randers - Lyngby
19.spillerunde fløjtes i gang fredag aften i Randers, hvor hjemmeholdet skal forsøge at følge op på sidste weekends sejr mod Hvidovre. Det er ikke endt uafgjort i de sidste ti indbyrdes kampe mellem Randers og Lyngby, og begge hold vil se kampen som en oplagt mulighed til at hente tre vigtige point. Lyngby har blot vundet 3 af deres sidste 21 kampe mod Randers, og vi tror at østjyderne tager sejren og hopper forbi Lyngby i tabellen.
Expekt tipper: 1 på 1X2-markedet til odds 2.10
Søndag 25. februar kl. 14:00 Hvidovre - Viborg
Viborg er overraskende blevet en del af nedrykningskampen i denne sæson, og de grønblusede kan med et nederlag mod Hvidovre tabe tre kampe i træk for første gang siden sommeren 2021. Hvidovre står dog stadig blot noteret for en enkelt sejr, og hvis det ikke bliver til tre point denne søndag, må Per Frandsens tropper formentlig kigge meget langt efter muligheden for overlevelse i landets bedste række.
Expekt tipper: Dobbeltchance 1x til odds 2.00
Søndag 25. februar kl. 14:00 Vejle - Silkeborg
Silkeborg har en herlig statistik mod søndagens modstander, da de har vundet syv af deres sidste Superligakampe mod Vejle. Kent Nielsens mandskab kan med en sejr så godt som sikre sig pladsen i top-6. Vejle hentede et flot point mod AGF i mandags, men vi tror at Silkeborg tager sejren denne eftermiddag.
Expekt tipper: 2 på 1x2-markedet til odds 2.45
Søndag 25. februar kl. 16:00 OB - Brøndby
Både OB og Brøndby hentede vigtige sejre i forårssæsonens første spillerunde. OB har utroligt nok stadig sin første hjemmesejr til gode i denne sæson, og der venter en svær udfordring mod Superligaens duks. Brøndby har scoret i deres sidste 11 Superliga-kampe mod OB, og vi tror på en kamp med masser af mål i Odense.
Expekt tipper: Over 2.5 mål til odds 1.85
Søndag 25. februar kl. 18:00 AGF - FC Midtjylland
AGF har en forfærdelig statistik mod FC Midtjylland, og de har tabt seks af de sidste otte hjemmekampe mod midtjyderne. Gæsterne har derfor en kærkommen mulighed for at rejse sig oven på det skuffende nederlag i Brøndby i sidste uge. Vi tror, at FCM kommer tilbage på sporet og henter tre point i Århus.
Expekt tipper: 2 på 1X2-markedet til odds 2.45
Mandag 26. februar kl. 19:00 FCK - FCN
FC København tog en overbevisende sejr i Silkeborg i sidste uge, og nu venter en kamp mod FCN, som FCK faktisk kun har slået én gang i deres sidste fem Superliga-møder. Blot et enkelt point adskiller de tre tophold, og FCK har ikke råd til at smide point i denne kamp, hvis de skal holde presset på FCM og Brøndby.
Expekt tipper: 1 på 1X2-markedet til odds 1.86