nye expekt Blog

Danmark: Optakt til EM 2024

Danmark EM 2024 analyse

Danmark er særdeles erfarne ved EM-slutrunder, og de rød-hvide har deltaget ved samtlige EM-slutrunder siden 1984 med undtagelser af 2008 og 2016. Danmark har nået en semifinale ved slutrunderne i 1960, 1984 og 2021, mens man jo gik hele vejen ved slutrunden i 92 i Sverige.

Denne gang finder slutrunden sted hos vores sydlige tyske naboer, og dermed ventes der masser af glade danske rooligans i de tyske gader, når Danmark for tiende gang i historien er med ved en EM-slutrunde. 

Sidst tyskerne var eneværter for en slutrunde var ved VM i 2006, som endte med en gigantisk fodboldfest både på og uden for banen. Venter der en ny fantastisk tysk sommer?

De kan se frem til minimum tre kampe med dansk deltagelse, og en gunstig pulje bør desuden give en plads videre blandt de sidste 16 hold. 

Danmark er nemlig havnet i Gruppe C ved EM 2024, og Kasper Hjulmands tropper møder henholdsvis Slovenien, England og Serbien i den indledende pulje ved slutrunden.

I denne artikel klæder vi dig på til det danske landshold ved EM 2024, så du er helt klar til den store slutrunde, som finder sted mellem den 14. juni og 14. juli.

I denne artikel, kan du blandt andet finde:

  • En analyse af Danmarks chancer i den indledende pulje
  • En analyse af den danske trup.
  • Den forventede danske startopstilling
  • En oversigt over de bedste odds på Danmark ved EM 2024

Efter denne artikel bør du dermed være helt klar til at følge Danmark ved den store EM-slutrunde, som endnu en gang består af i alt 24 hold fordelt på seks grupper.

Danmarks EM chancer i den indledende gruppe

Danmark lægger altså for land ved EM søndag den 16. juni kl. 18.00, hvor man møder Slovenien. Danmark stod som bekendt også over for Slovenien i EM-kvalifikationen. Her blev det til 1-1 i Ljubljana, mens Danmark tog en 2-1 sejr hjemme i Parken. Inden da havde Danmark blot mødt Slovenien en enkelt gang tidligere, nemlig i en venskabskamp fra 2008, hvor Danmark også tog en sejr.

Også med udgangspunkt i FIFA’s verdensrangliste bør Danmark være favoritter mod slovenerne. Således er Danmarks 21. plads markant bedre end Sloveniens 57.plads på verdensranglisten. Slovenien deltager desuden i deres første slutrunde siden år 2000, ligesom deres sidste VM-slutrunde var tilbage i 2010.

Dermed har det danske landshold væsentlig mere slutrundeerfaring end der findes hos modstanderen i denne første kamp.

Mødet med Slovenien

Slovenien har dog flere store interessante navne på deres mandskab. Målmand og kaptajn Jan Oblak har i flere år været Slovenernes helt store profil, men der findes også masser af offensiv kvalitet i spillere som Josip Ilicic og Benjamin Sesko. Sidstnævnte har haft en forrygende sæson for Leipzig og rygtes til flere storklubber.

Læs vores optakt til kampen her

Åbningskampene ved EM kan ofte være en taktisk affære, hvor holdene stiller sig tilfredse med et enkelt point. Danmark bør dog have nok kvalitet og rutine til at tage sejren mod Slovenien og give de danske fans grund til at juble.

Med tanke på den svære kamp, der venter i den følgende runde, vil tre point i første kamp være vigtigt for de videre chancer i turneringen.

England i nøglekampen

Danmark møder nemlig England i den anden gruppekampe. England er blandt eksperternes allerstørste favoritter til at gå hele vejen i Tyskland. Når man kigger nærmere på Gareth Southgates trup er det nemt at se, hvorfor tiltroen er så stor til englænderne.

Læs vores optakt til kampen mod England her

Defensiven er med navne som Jordan Pickford, John Stones, Kyle Walker og Kieran Trippier bestemt godkendt, men det er ikke mindst på midtbanen og i angrebet at England ser skræmmende ud.

En central midtbane med Declan Rice og Jude Bellingham akkompagneres af offensiv firepower som Bukayo Saka, Phil Foden, Cole Palmer, Harry Kane og Ollie Watkins.

Det helt store spørgsmål bliver om Southgate kan finde plads til tre af Premier Leagues bedste spillere i denne sæson i form Saka, Foden og Palmer.

Sidstnævnte har ikke meget landsholdserfaring men med tanke på Chelsea-spillerens fantomsæson er det svært ikke at retfærdiggøre en startplads til Palmer. Hele 22 mål og 11 assists leverede den tidligere Manchester City-spiller i den forgangne Premier League-sæson.

Dermed bliver det noget af en opgave, som venter Kasper Hjulmand og den danske defensiv, og hvis Danmark kan hente et enkelt point i denne kamp vil det være mere end godkendt. Danmark har mødt England 22 gange gennem historien, hvor det er blevet til i alt fire danske sejre i disse opgør.

Den svære kamp mod Serbien

Danmarks indledende gruppespil sluttes af med kampen mod Serbien, som befinder sig på en 33. plads på verdensranglisten.

Læs vores optakt til kampen mod Serbien her

Serbien kan gøre brug af spillere som Milinković-Savić-brødrene samt Dusan Tadic, Alexander Mitrovic og Dusan Vlahovic. Det kan meget vel blive en hårdt spillet fysisk affære, der venter Danmark i denne kamp.

Forhåbentligt vil blot et enkelt point i denne kamp være tilstrækkeligt for videre avancement, men hvis Danmark ikke har leveret varen i de to første kampe, kan kampen mod Serbien ende med at blive den sidste for Danmark ved dette EM i fodbold.

Danmark har dog haft et godt tag på Serbien i de indbyrdes kampe, og de tre indbyrdes kampe som er spillet siden 2014, har Danmark vundet dem alle med en samlet målscore på 8-1.

Hvis Danmark som forventet ender på en andenplads i Gruppe C overgået af England, skal de rødhvide møde vinderen af Gruppe A i ottendedelsfinalen.

Gruppe A består af Tyskland, Ungarn, Skotland og Schweiz, så det er formentlig de tyske værter der i så fald vil være modstanderen.

En kamp i Dortmund mod Tyskland giver vel kun optimisme hos de mest inkarnerede rooligans, og derfor ligner det i dette scenarie desværre et exit allerede i ottendedelsfinalen.

Danmark skal dermed formentlig håbe på, at de enten kan vinde deres egen gruppe via et godt resultat mod England, eller at tyskerne snubler i deres pulje, hvis man skal gøre sig alt for store forhåbninger om en plads i kvartfinalen. 

Holdanalyse af Danmark EM 2024

Danmarks EM-trup er netop blevet udtaget, men der er stadig mulighed for Kasper Hjulmand at foretage ændringer frem til den 3. juni, hvor holdlisterne formelt skal meldes til UEFA. Det skabte noget røre, at Hjulmand fravalgte store navne som Nicolai Vally os Matt O'Riley, og der er lidt en fornemmelse af, at landstræneren har valgt den 'gamle garde' til en sidste dans.

Landshold uden Superligaen

Der var reelt kun tale om Nicolai Vallys som en mulighed for at få Superligaen repræsenteret på det danske landshold. Og selvom Vallys har haft en flot sæson med Brøndby IF, så kan man undskylde landstrænerens fravalg, da Vallys form unægteligt har været nedadgående de sidste måneder af sæsonen.

Der har ikke været andre kandidater fra Superligaen til landsholdet, og selvom det er en skam, er det også vidne om landsholdets niveau, at der altså ikke kan findes plads til de danske profiler fra den hjemlige liga.

Reelt er det også svært at pege på mulige kandidater: Mads Bech Sørensen i FC Midtjylland, Jacob Rasmussen i Brøndby IF eller Henrik Dalsgaard fra FC Midtjylland kunne være kandidater, men netop forsvarsspillere har landsholdet mange og dygtige af.

De danske profiler i udlandet

Det må siges at være lidt af et luksusproblem for landstræneren, at man kan tillade sig at fravælge Celtics topscorer til et landshold, men det er realiteten i 2024 selvom onde tunger vil påpege, at Mikkel Damsgaard ikke kommer i flyvende form til turneringen for eksempel.

Patrick Dorgu hos Lecce er nok også fremtidens mand på landsholdet, men dette EM er nok en postgang for tidligt for stortalentet, der går en stor fremtid i møde.

Målvogtere:  Kasper Schmeichel, Frederik Rønnow, Mads Hermansen 

Der bør ikke være den store tvivl om, hvilke tre keepere, som Kasper Hjulmand vælger at udtage til slutrunden. Start-målmanden er stadig rutinerede Kasper Schmeichel, som nu har rundet hele 100 landskampe - præcis ligesom hans far også gjorde det.

Den 37-årige keeper har i den forgangne sæson tørnet ud for Anderlecht i den belgiske liga. Schmeichel har været førstemålmand ved de seneste tre slutrunder, som Danmark har deltaget i, og vil altså med al sandsynlighed også være foretrukne sidste skanse ved denne slutrunde.

De sidste to målmandspladser går med stor sandsynlighed til Union Berlins Frederik Rønnow og Leicester Citys Mads Hermansen. Sidstnævnte spillede en stor sæson, da Leicester sikrede sig oprykning til Premier League ved at vinde the Championship og kun lukke 41 mål ind i 46 kampe i processen.

Forsvarsspillere: Simon Kjær, Alexander Bah, Andreas Christensen, Joachim Andersen, Jannik Vestergaard, Victor Nelsson, Joakim Mæhle, Victor Kristiansen, Rasmus Nissen Kristensen

Danmark er yderst stærkt besat på de defensive pladser, hvor rutinerede Simon Kjær forhåbentlig bliver helt fit inden slutrunden. Den danske forsvarskaptajn har været hårdt plaget af skader i de sidste par år, og har ikke spillet siden midten af april måned.

Heldigvis er der masser af andre defensive profiler, som står klar, hvis Kjær ikke bliver klar til slutrunden. Joachim Andersen har eksempelvis spillet forrygende for Crystal Palace i den netop overståede sæson, mens også Barcelonas Andreas Christensen formentlig er en sikker starter til slutrunden.

Den offensive back Joakim Mæhle fik sit folkelige gennembrud under slutrunden for tre år siden, og han har præsteret hele 11 scoringer i sine blot 43 landskampe, hvilke er helt uhørt for en back.

Jannik Vestergaard, Alexander Bah og Victor Kristiansen har alle haft en flot sæson, mens Victor Nelsson og Rasmus Nissen Kristensen fik de endelige pladser i EM-truppen.

Midtbanespillere: Christian Nørgaard, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre Emile Højbjerg, Mathias Jensen, Morten Hjulmand, Andreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard, Anders Dreyer og Jacob Bruun Larsen 

Det rutinerede trekløver bestående af Christian Eriksen, Thomas Delaney og Pierre Emile Højbjerg er på trods af begrænset spilletid i den forgangne sæson selvskrevne til endnu en slutunde.

De fik som forventet følgeskab af Brentford-trioen Christian Nørgaard, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard, ligesom Andreas Skov Olsen og Anders Dreyer også fik en billet.

Højst overraskende fravalgte Hjulmand en af de største profiler i den skotske liga i form af Matt O’Riley, mens der blev plads til Morten Hjulmand, som har imponeret stort i Sporting i den portugisiske liga i den netop overståede sæson. Matt O'Riley leverede hele 18 scoringer og 13 oplæg i den netop afsluttede skotske ligasæson, så det var et chok for mange, at han ikke kom med i truppen.

Angribere: Rasmus Højlund, Jonas Wind, Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg

Rasmus Højlund var uden tvivl selvskrevet i EM-truppen sammen med Jonas Wind, og de fik også som forventet følgeskab af Yussuf Poulsen og Kasper Dolberg, som begge spillede en flot slutrunde for tre år siden.

Forventet startopstilling for Danmark ved EM 2024

Danmark spiller som sagt sin første kamp ved EM 2024 den 16. juni mod Slovenien. Inden da venter to testkampe mod Norge og Sverige.

De to kampe mod vores nordiske naboer giver formentlig et bud på startopstillingen til kampen mod Slovenien, men på nuværende tidspunkt forventer vi følgende startopstilling til den første kamp ved EM-slutrunden. Dog med forbehold for, at der er stor tvivl om, hvorvidt Simon Kjær når at blive klar til kampen.

Kasper Schmeichel - Joakim Mæhle, Joachim Andersen, Simon Kjær, Andreas Christensen, Victor Kristiansen - Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Jonas Wind, Rasmus Højlund.

Hvis Kasper Hjulmand i stedet vil give chancen til nogle af de unge spillere, som er mest formstærke for tiden, kan der måske blive plads til Morten Hjulmand til nogle af de senere kampe ved turneringen.

Kasper Hjulmand har dog historisk set tillagt stor værdi til erfaring, så Hjulmand må formentlig nøjes med pladsen på bænken i det første opgør.

Joachim Andersen, Højbjerg, Eriksen og Højlund har alle slået deres daglige folder i den engelske Premier League i den forgangne sæson, og derfor må de være ekstra opsatte til den anden gruppekamp mod England, ligesom Kasper Schmeichel uden tvivl være topmotiveret til at holde buret rent mod netop England med hans lange historik i landet in mente.

Samtidig vil kampen være en mulighed for at revanchere nederlaget i EM-semifinalen i 2021, hvor Danmark tabte en dramatisk kamp på Wembley efter en scoring af Harry Kane.

Odds på Danmark ved EM 2024

Danmark er niendestørste favorit til at vinde guld ved EM. Man kan i skrivende stund få odds 41 på en dansk EM-triumf.

Hvis du tror, at Danmark slutter i top 2 i vores indledende gruppe giver det odds 1.80, mens man kan hente odds 5.00, hvis man tror, at Danmark kan vinde sin gruppe.

Hvis man har fidus til, at Rasmus Højlund kan blive EM-topscorer giver det odds 34. En ny dansk semifinaleplads giver odds 7, mens de mere pessimistiske fans kan få odds 9, hvis Danmark slutter sidst i den indledende pulje.

Vinderfavoritter

De største vinderfavoritter til EM er England, Frankrig, Tyskland, Portugal og Spanien som alle giver under odds 10, hvis de går hele vejen i turneringen. 

Hvis man vil ramme det højeste odds, skal man i stedet spille på debutanten Georgien, Slovakiet eller Albanien, da en EM-titel til en af disse tre giver pengene 501 gange igen.

Du kan naturligvis også på alle kampene ved EM spille på det traditionelle 1x2-marked. En dansk sejr mod Slovenien i første puljekamp giver odds 1.80.

Hvis du vil spille på en dansk comebacksejr mod Slovenien giver en slovensk-føring ved pause, og en dansk sejr ved slutfløjt hele odds 23.

I første spillerunde af EM vil den største sensation være, hvis Skotland vinder åbningskampen mod de tyske værter. En skotsk sejr giver således odds 10 til denne kamp.

Tyskland har rent faktisk tabt deres tre seneste åbningskampe ved en slutrunde, så et spil på en skotsk sejr kan måske være en overvejelse værd?

Generelle spørgsmål om Danmarks EM

Hvem skal Danmark møde ved EM 2024?

Danmark skal i deres indledende gruppe møde Slovenien, England og Serbien.

Er Danmark favoritter til at spille sig videre fra den indledende pulje?

Danmark forventes at slutte på andenpladsen i puljen, bag England men foran Serbien og Slovenien. Selvom Danmark bliver nummer tre kan de stadig spille sig videre i turneringen som en af de fire bedste treer. 

Hvem skal Danmark møde efter gruppespillet?

Det kommer naturligvis an på, hvilken placering Danmark får i gruppen. Men hvis vi tager udgangspunkt i, at Danmark ender som to’er i puljen, skal Danmark møde vinderen af Gruppe A, som består af Tyskland, Skotland, Ungarn og Schweiz. Der er altså store chancer for, at Danmark skal møde Tyskland i en eventuel ottendedelsfinale.

Hvornår spiller Danmark deres kampe?

Danmark spiller deres første kamp mod Slovenien den 16. juni, mens den anden kamp mod England spilles 20. juni. Endelig spilles den sidste gruppekamp mod Serbien den 25. juni. Hvis Danmark vinder deres pulje skal deres ottendedelsfinale spilles den 30. juni. Hvis Danmark ender som to'er skal de i stedet spille ottendedelsfinale den 29.juni, mens en tredjeplads kan give en ottendedelsfinale den 1. eller 2. juli.

Hvornår skal finalen ved EM spilles?

Hvis Danmark skulle gå hele vejen til EM-finalen, skal du huske at sætte kryds i kalenderen ved den 14. juli, da finalen i Berlin spilles denne dato.


Vores Partner
3F Superliga

Trustly
Apple Pay
Skrill
MobilePay
Paysafecard
Visa
Mastercard
Spillemyndigheten
ROFUS
Spillemyndigheten
Spillbranchen

LeoVegas Gaming plc. opererer under licenser udstedt af (Spillemyndigheden), som holder operationen af spiltjenester under tilsyn i Danmark. LeoVegas Gaming plc. besidder casinolicens med nummer (21-70665) udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026. LeoVegas Gaming plc. besidder også en spillelicens til at udbyde sportsspil i Danmark med nummer (21-70665), udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026.

Har du brug for yderligere råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed, kan du kontakte Spillemyndighedens hotline StopSpillet eller udelukke dig selv fra online-spil via ROFUS.

Spil kan være vanedannende. Spil ansvarligt.18+

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.