nye expekt blog banner

nye expekt Blog

Optakt: Spanien - England - finalen

Af Frank Pilantra

  • EM-finale: Spanien - England
  • Søndag den 14. juli kl. 21.00, Olympiastadion, Berlin

Hvem vinder EM 2024? Skal EM-pokalen til London eller Madrid?

Nu skal det hele afgøres, og vi kan se frem til en tæt og intens finale i Berlin, hvor Spanien er favoritter. Bliver det en fodboldfest eller en taktisk låst affære? Vi har desværre ikke set meget champagnebold eller festfyrværkeri i de fleste EM 2024-kampe, men Spanien er den store positive historie ved slutrunden. De har leveret flot offensiv fodbold, og særligt den 16-årige Lamine Yamal har imponeret, især med sin scoring i 2-1 sejren over Frankrig i semifinalen.

Det bedste, der kan ske i finalen, er nok et hurtigt mål til at sætte gang i kampen. Ellers kan der opstå en stillingskrig, hvor begge hold spiller ud fra en sikker defensiv. I semifinalerne kom både Spanien og England bagud inden for de første 10 minutter. Det var forfriskende at se England pludselig vise tænder og gå i offensiven, efter Holland bragte sig foran på Xavi Simons' flotte langskud i semifinalen.

De engelske stjerner skabte mange chancer i første halvleg, men der var ikke skarphed i afslutningerne fra Bellingham, Saka, Foden og Kane. Så indskiftede Ollie Watkins måtte træde til som matchvinder i overtiden med scoringen til 2-1.

Der er mange åbne spørgsmål til finalen, hvor kampen om midtbanen kan blive afgørende. Det er et svagt punkt for England, hvor Gareth Southgate satser på den unge Kobbie Mainoo som makker til Declan Rice. Trods pladsen i finale, så kommer vi ikke udenom at England spillemæssigt ikke har levet op til forventninger. De blev reddet af Jude Bellinghams saksespark i 95. minut mod Slovakiet i ottendedelsfinalen og de engelske spillere måtte ud i straffesparkskonkurrence mod Schweiz i kvartfinalen.

Det er vigtigt for Spanien, at de får lov til at styre slagets gang i finalen. De er klart bedst med bolden, og den velspillende midtbanestjerne Rodri skal sørge for at lægge pres på englænderne og forstyrre deres opspil.

Spanien må undvære den skadede midtbanespiller Pedri, men både Fabián Ruiz og Dani Olmo har været forrygende. Til finalen er backen Dani Carvajal og midterforsvareren Robin Le Normand tilbage fra karantæne.

Spanien har haft den klart sværeste vej til finalen og det er fortjent, at de er favoritter mod England. Vi kan dog få en jævnbyrdig og nok også målfattig finale. England vil sandsynligvis have fokus på den defensive organisation, mens Spanien vil forsøge at kontrollere opgøret ved at holde bolden i egne rækker og spille med tålmodighed.

England har erfaringen fra EM 2020, hvor de også nåede finalen. Gareth Southgate har en række stjernespillere og en bred trup med giftige reserver, der kan komme ind og afgøre kampen.

Et spil på Under 2,5 mål kunne være fristende, men det lader til, at oddset er for højt på England; selvom mange fodboldfans nok hepper på Spanien og ønsker at de løber afsted med EM-pokalen.

Spilforslag: England vinder trofæet til odds 2,20

Franks bet builder på EM-finalen:

  • Fuldtid: England
  • Under 2,5 mål i kampen
  • Dani Carvajal får et kort
  • Harry Kane: Scorer eller lægger op

Om Frank Pilantra

Frank Pilantra er ny ekspert hos nye expekt. Han giver dig overblikket over udvalgte kampe og tilbyder dig råd og vejledning til din betting. Frank Pilantra har i mange år været betting ekspert og har erfaring fra spilbranchen. Han arbejder i dag som digital redaktør.


Vores Partner
3F Superliga

Trustly
Apple Pay
Skrill
MobilePay
Visa
Mastercard
Spillemyndigheten
ROFUS
Spillemyndigheten
Spillbranchen

LeoVegas Gaming plc. opererer under licenser udstedt af (Spillemyndigheden), som holder operationen af spiltjenester under tilsyn i Danmark. LeoVegas Gaming plc. besidder casinolicens med nummer (21-70665) udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026. LeoVegas Gaming plc. besidder også en spillelicens til at udbyde sportsspil i Danmark med nummer (21-70665), udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026.

Har du brug for yderligere råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed, kan du kontakte Spillemyndighedens hotline StopSpillet eller udelukke dig selv fra online-spil via ROFUS.

Spil kan være vanedannende. Spil ansvarligt.18+

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.