nye expekt Blog
Optakt: Portugal - Frankrig - kvartfinale
Af Frank Pilantra
- KVARTFINALE: Portugal - Frankrig
- Fredag den 5. juli kl. 21.00 Volksparkstadion, Hamborg
Der er stort fokus på superstjernen Kylian Mbappé, men den stærke defensiv har været dominerende og hovedårsagen til, at Frankrig er nået frem til denne kvartfinale.
Den franske offensiv har været en skuffelse. Selvom de har formået at have et massivt overtag i boldbesiddelse i deres kampe, strander angrebene som regel, og der har manglet præcision og kvalitet i afslutningerne.
Portugal måtte igennem 120 målløse minutter i ottendedelsfinalen mod Slovenien. Først i straffesparkskonkurrencen fik portugiserne sendt bolden i netmaskerne. Hverken Bruno Fernandes eller Bernardo Silva har endnu formået at træde i karakter og være kampafgørende.
Nu står Cristiano Ronaldo og de øvrige portugisiske stjerner overfor EM-turneringens mest velspillende forsvar. Frankrig er favoritter til at tage sejren, men Portugals keeper Diogo Costa kommer med selvtillid efter at have været helten i straffesparkskonkurrencen.
Også i defensiven må der være bekymring i den portugisiske lejr. Den 41-årige forsvarsstyrmand Pepe har mange EM-kilometer i benene, og han skal undgå løbedueller med de hurtige franske angribere.
Vi kan få en taktisk start, hvor holdene primært vil holde fokus på organisationen og spille ud fra en sikker defensiv. Så selvom Frankrig har et stjernebesat mandskab, skal vi ikke nødvendigvis forvente, at de går i offensiven fra første fløjt. Men Didier Deschamps' erfarne mandskab bør kunne sætte sig på opgøret og udfordre den portugisiske defensiv med fart. Kylian Mbappé skal slå til i front og sparke Frankrig videre til semifinalerne.
Spilforslag: Frankrig går videre til odds 1,70
Franks betbuilder:
Portugal har fået suverænt flest hjørnespark ved EM 2024. I deres fire kampe har de fået hele 36 hjørnespark og til sammenligning har Frankrig fået 24 hjørnespark i deres EM-kampe. Så man kan vælge at tage Over 4,5 hjørnespark til Portugal i kampen med på en Betbuilder-kupon. Her er et bud på et Betbuilder-væddemål til et samlet odds 23,00.
- Over 4,5 hjørnespark til Portugal
- Kylian Mbappé scorer
- Halvleg/fuldtid: Uafgjort/Frankrig
Odds 23.00
Om Frank Pilantra
Frank Pilantra er ny ekspert hos nye expekt. Han giver dig overblikket over udvalgte kampe og tilbyder dig råd og vejledning til din betting. Frank Pilantra har i mange år været betting ekspert og har erfaring fra spilbranchen. Han arbejder i dag som digital redaktør.