nye expekt Blog
Optakt: Østrig mod Tyrkeit
Af Frank Pilantra
- Tidspunkt: Tirsdag den 2. juli kl. 21.00
- Sted: Red Bull Arena, Leipzig
Det har været virkelig underholdende at følge Østrig ved denne slutrunde. Ralf Rangnicks tropper har leveret flotte præstationer i gruppespillet med deres offensive spillestil og høje genpres. Østrig fik noget overraskende førstepladsen foran Frankrig, Holland og Polen.
Både i 3-1-sejren over Polen og 3-2-sejren over Holland fik Østrig vist deres styrke i offensiven. De østrigske spillere arbejder godt for hinanden og løber mange kilometer. Det betyder, at modstanderne aldrig får plads eller ro til at få gang i kombinationerne, da de velorganiserede østrigske spillere dækker banen godt og hurtigt kommer med pres for at erobre bolden og skabe omstillinger.
Østrig har fået 10 gule kort i deres tre gruppekampe, hvilket understreger intensiteten i deres genpres.
Tyrkiet er advaret om Østrigs giftige offensiv. Østrig fik en knusende 6-1-sejr over Tyrkiet i testkampen i Wien tilbage i marts.
Tyrkiet skal have fundet et modtræk og de kan forsøge at udnytte den offensive spillestil fra Østrig ved at satse på en mere direkte spillestil. De skal fokusere på at være målsøgende, når det lykkes at spille sig fri af det første pres og holde farten i opspillet for at komme til chancer, før Østrig kommer på plads.
Tyrkiet har leveret svingende præstationer i gruppespillet. I første runde spillede de en fornem kamp og besejrede Georgien med 3-1. Men herefter formåede Tyrkiet ikke at følge med de portugisiske stjerner og det blev til et 0-3-nederlag.
Tyrkiet fik kæmpet sig tilbage og tog en 2-1-sejr over Tjekkiet i sidste gruppekamp. Det blev en dramatisk affære mod tjekkerne, og Tyrkiet fik ikke mindre end 11 gule kort i det opgør. Det betyder også, at midterforsvareren Samet Akaydin og anfører Hakan Çalhanoglu begge har karantæne mod Østrig i ottendedelsfinalen.
Det er dårligt nyt for landstræner Vincenzo Montella, der ikke har en voldsom bred trup, og 10'eren Hakan Çalhanoglu har været Tyrkiets bedste spiller ved denne slutrunde. Østrig er favoritter, og vi kan få en intens ottendedelsfinale med to underholdende mandskaber, der kan skabe en målrig kamp.
Spilforslag: Over 2,5 mål i kampen til odds 1,97
Om Frank Pilantra
Frank Pilantra er ny ekspert hos nye expekt. Han giver dig overblikket over udvalgte kampe og tilbyder dig råd og vejledning til din betting. Frank Pilantra har i mange år været betting ekspert og har erfaring fra spilbranchen. Han arbejder i dag som digital redaktør.