nye expekt Blog
Champions League - tips til kvartfinalerne
Nu er der blot otte hold tilbage i Champions League, og disse dage spilles den første kamp af to i de fire kvartfinaler, inden der er returopgør i kampene i næste uge.
To af de helt store favoritter til at tage trofæet mødes på Bernabeu tirsdag aften, mens aftenens anden kamp er mellem Arsenal (som faktisk er de næststørste favoritter til at gå hele vejen) og kriseramte Bayern München.
Onsdag finder nyklassikeren mellem PSG og Barcelona sted, mens også de to outsidere Dortmund og Atlético Madrid tørner sammen.
En firling til odds 12.00
Tip 1 - Arsenal vinder over Bayern München til odds 1.73
Arsenal har fået ørerne i maskinen de sidste tre gange, de har mødt Bayern München, men tingene er vendt op og ned i begge klubber siden deres sidste møde i CL tilbage i 2017, hvor tyskerne for tredje gang i træk slog ‘the gunners’ med 5-1.
I de sidste par måneder har Arsenal dog været måske hele Europas bedst spillende hold. Mikel Artetas tropper har vundet 11 af deres sidste 13 kampe på tværs af alle turneringer. Senest blev Brighton overbevisende besejret på en udebane, som ellers ofte giver de engelske tophold problemer. Arsenal er næsten tilbage med en fuld trup, og deres offensiv anført af en sprudlende Kai Havertz har i alt scoret 31 mål i deres ni ligakampe siden nytåret.
Modsat har Bayern tabt fire af deres sidste seks udekampe, og det er nu reelt kun et Champions League-trofæ, som kan redde sæsonen for den tyske mastodont.
Tip 2 - Over 2.5 mål i Real Madrid - Manchester City til odds 1.70
Real Madrid blev sat til vægs med samlet 1-5, da disse to giganter mødtes i sidste sæson, og der venter formentlig igen to kampe med masser af mål, selvom kampene dog må forventes at blive mere tætte denne gang.
Der har været over 2.5 mål i fem af Real Madrids syv seneste Champions League-kampe, mens det samme er sket i otte af Man Citys elleve sidste udekampe.
Historisk set er dette et opgør, som der også altid er mål i, således har fem af de sidste seks kampe mellem de to hold budt på mere end 2.5 mål.
Tip 3 - Kylian Mbappe scorer for PSG mod Barcelona til odds 1.95
Kylian Mbappe er måske på vej væk fra Paris denne sommer, men han vil utvivlsomt gøre alt for at afslutte sin tid hos PSG med et Champions League-trofæ, og han kan sikre den franske klub et godt udgangspunkt inden returopgøret med en scoring onsdag aften.
Mbappe har scoret 39 mål i sine sidste 40 kampe, og det 25-årige fænomen har scoret syv gange i de sidste fem kampe, som han har startet. Han har desuden en glimrende målstatistik mod den catalanske klub, og har således scoret fire gange i to kampe mod Barcelona.
Tip 4 - Dobbeltchance x2 på Atletico Madrid - Borussia Dortmund til odds 2.10
Atletico Madrid havde brug for et mål i det 87. minut for at tage opgøret mod Inter videre til forlænget spilletid, og efterfølgende led de et 0-3 nederlag til Barcelona. Dermed har Atlético blot vundet to af deres sidste fem kampe på Estadio Civitas Metropolitano.
Borussia Dortmund er inde i en god stime, og har kun tabt to af deres sidste 17 betydende kampe, og begge disse nederlag kom hjemme på Signal-Iduna Park. Dortmund har blot tabt en udekamp i Bundesligaen denne sæson, og det vil derfor heller ikke være nogen stor overraskelse, hvis tyskerne hente et brugbart resultat i den spanske hovedstad.