nye expekt Blog

EM puljer 2024

EM 2024 står snart for døren, og i denne optakt kan du blive klogere på de seks EM-puljer, og hvilke kampe, som du bare ikke må misse. Du får naturligvis også et overblik over Danmarks EM gruppe. Du kan også læse vores store optaktsartikel til turneringen her.

EM har fra og med 2016 bestået af 24 hold, og dette antal betyder, at turneringsstrukturen er en smule kompliceret sammenlignet med tidligere, hvor der var 16 hold med i perioden fra 1996 til 2012.

Med 24 hold fordelt med fire hold i hver af de seks puljer, er de to bedst placerede hold i hver pulje sikre på avancement til ottendedels-finalerne. De hold som ender på en tredjeplads i grupperne indgår i deres egen lille stilling, hvor de fire bedste treer også går videre til ottendedels-finalerne. Dette regnskab gør tingene en smule mere kompliceret, da de sidste kampe i de forskellige puljer ikke spilles samtidigt. Dermed kan nogle hold først få deres videre skæbne afgjort flere dage, efter de selv har spillet.

Men lad os kigge lidt på puljerne ved EM 2024.

  • Gruppe A: Tyskland, Skotland, Ungarn & Schweiz
  • Gruppe B: Spanien, Kroatien, Italien & Albanien
  • Gruppe C: Slovenien, Danmark, Serbien & England
  • Gruppe D: Polen, Holland, Østrig & Frankrig
  • Gruppe E: Belgien, Slovakiet, Rumænien & Ukraine
  • Gruppe F: Tyrkiet, Georgien, Portugal & Tjekkiet

Alle grupperne byder på flere interessante kampe, og foruden Danmarks gruppe tegner især Gruppe B og Gruppe D sig til at blive yderst seværdige ved sommerens slutrunde.

I Gruppe B mødes nogle af dette årtusindes mest succesfulde slutrundenationer i form af Spanien, Italien og Kroatien. Stakkels Albanien kan ende med at blive slutrundens store Prugelknabe (en titel Danmark desværre havde i 2000 efter tre nederlag og 0-8 i målscore). Det er i hvert fald svært at se, hvordan Albanien skal hente point mod de tre ovennævnte nationer.

I gruppe D er der formentlig lidt mere jævnbyrdighed, men Østrig og Polen får nok alligevel svært ved at hamle op med favoritterne fra Frankrig og Holland.

Danmarks gruppe er også blandt de stærkere ved slutrunden. Foruden Danmark og England består den af Serbien og Slovenien, hold som begge har potentialet til at drille de engelske og danske favoritter. 

Danmark åbner deres EM søndag den 16. juni, når de møder Slovenien. Danmark mødte også Slovenien to gange i EM-kvalen, og det endte med en sejr og en uafgjort efter to jævnbyrdige kampe. Det bliver derfor uden tvivl et intenst og svært opgør, der venter de rød-hvide i første kamp.

Næste modstander for Kasper Hjulmands tropper er puljens på papiret klart stærkest mandskab i form af de engelske vice-europamestre. England har et ungt men frygtindgydende hold med profiler som Bukayo Saka, Phil Foden og Jude Bellingham. Derudover er den erfarne spydspids Harry Kane kaptajn, og den danske defensiv vil uden tvivl få nok at se til i denne kamp. Kampen mod England spilles den 20. juni.

Endelig slutter Danmark den indledende gruppe af med en kamp mod Serbien den 25. juni. Serbien sluttede som to’er i deres EM-kvalifikation efter Ungarn, og der venter forhåbentlig tre danske point mod Serbien.

Her følger en gennemgang af de seks grupper, og en vurdering af styrkeforholdet holdene imellem. Derudover kan du bliver klogere på enkelte landes EM-historie, da alle lande på nær Georgien har deltaget ved en EM-slutrunde tidligere.

Gruppe A

Værtsnationen Tyskland er selvfølgelig havnet i Gruppe A, hvor de har følgeskab af Skotland, Ungarn & Schweiz. Tyskland er storfavorit til at vinde gruppen, men både Schweiz, Ungarn og Skotland vil alle være optimistiske på egne vegne, da de tre hold ligger tæt på hinanden i styrkeforhold. Schweiz har stor slutrunderutine sammenlignet med Skotland og Ungarn, og det kan give alpelandet en fordel i kampen om den formodede andenplads. Hvis et af de tre hold kan hente point mod Tyskland, vil de allerede være kommet langt i kampen om videre avancement. Ellers er det for disse tre hold naturligvis kampene mod hinanden, som kan vise sig udslagsgivende. Skotland imponerede stort i EM-kvalifikationen, og det bliver spændende, om de kan overraske ved EM-slutrunden. Helt sikkert bliver det i hvert fald, at vi vil få masser af glade skotske fans at se på de tyske stadioner.

Det kan dog sagtens tænkes, at de skotske fans ikke er i lige så godt humør, efter kampene er fædigspillede. For Skotland har faktisk haft det svært ved tidligere slutrunder, og selvom dette er deres fjerde EM-slutrunde, har de aldrig formået at avancere videre fra gruppespillet tidligere. Schweiz har kvalificeret sig til fem af de sidste seks mulige EM-slutrunder, og deres bedste resultat kom ved slutrunden i 2021, hvor de nåede en kvartfinale, efter at have slået de forsvarende verdensmestre fra Frankrig ud i ottendedelsfinalen. Det skete efter et sandt drama, hvor man først hentede en to-målsføring og siden tog stikket i straffesparkskonkurrencen.

Ungarn har også flotte EM-resultater fra sin storhedstid, hvor det blev til en tredjeplads i 1964 og en fjerdeplads otte år senere. Ungarn var dog fraværende fra EM efter turneringen i 1972 og helt indtil 2016, hvor det igen lykkedes dem at kvalificere sig. Og slutrunden i 2024 bliver den tredje EM-slutrunde i streg, som landet har kvalificeret sig til. Ved turneringen i 2021 var man havnet i en svær pulje med Frankrig, Tyskland og Portugal, men formåede alligevel at hente to uafgjorte kampe, hvilket dog ikke var nok til avancement i turneringen.

Igen i år kan Ungarn altså se frem til et møde med Tyskland, og tyskerne behøver ikke den nærmere introduktion. De tre-dobbelte europamestre har således deltaget i alle EM-slutrunder siden 1972, og er blandt de varmeste bud til at tage titlen igen denne sommer.


Spil på Gruppe A her


Gruppe B

Gruppe B er noget af en dynamitpulje. De tredobbelte spanske europamestre er havnet i pulje med de forsvarende italienske europamestre samt Kroatien, som har nået mindst semifinalerne ved de seneste to VM-slutrunder. Ved EM er kroaterne dog aldrig nået længere end kvartfinalen. Gruppe B rundes af med upåagtede Albanien, som deltager ved deres blot anden EM-slutrunde. Det vil formentlig være EM’s største sensation, hvis Albanien formår at spille sig videre fra denne pulje. Jævnbyrdigheden mellem gruppens tre øvrige mandskaber er dog stor, og mon ikke at gruppens treer også får en plads videre, som en af turneringens fire bedste treer?

Ved sidste EM-slutrunde gik Italien som bekendt hele vejen, da de tog finalesejren mod England på Wembley. Italien har nået mindst en kvartfinale ved deres fire seneste EM-slutrunder.

Kroatien deltog ved EM for første gang som selvstændig nation ved slutrunden i England i 1996. Her imponerede de stort, og danske landsholdsfans husker formentlig Davor Sukers lob over Peter Schmeichel i kroaternes 3-0-sejr. I 1996 og 2008 nåede de kvartfinalerne, mens det altså i VM-sammenhæng er blevet til bronze i 1998 og 2022 samt sølv i 2018. Yderst imponerende for en nation, som først blev selvstændig i 1991.

Spanien formåede at vinde EM i 2012, som forsvarende europamestre efter finalesejren over Tyskland i 2008. Ved EM i 2021 blev det til nederlag til Italien i semifinalen.

Og Spanien mod Italien er generelt en historisk klassiker, og en af de kampe, som du ikke må glip af. For otte år siden vandt Italien 2-0 over Spanien i ottendedelsfinalen ved EM-slutrunden, og Azzurri fik dermed revanche for finalenederlaget på 0-4 i 2012. Spanien mod Italien kan i hvert fald give en indikation på, om de har det, der skal til for at gå hele vejen i år.

Gruppens sidste medlem er som sagt Albanien, som deltager ved sin anden EM-slutrunde. I 2016 blev det til enkelt sejr over Rumænien, hvilket dog ikke var nok til at gå videre fra gruppen.


Spil på Gruppe B her


Gruppe C

Gruppe C: Slovenien, Danmark, Serbien & England

Så er vi kommet til Gruppe C og dermed Danmarks pulje ved EM 2024. Danmark møder som bekendt Slovenien, England og Serbien. England og Danmark er favoritter til at gå videre fra puljen, mens Slovenien og Serbien formentlig skal kæmpe om tredjepladsen, med Serbien som lille favorit til denne plads. Danmark mødte også England ved sidste EM, hvor det blev til et nederlag i semifinalen efter en dramatisk kamp på Wembley. Kan Danmark få revanche mod England denne gang?

Danmark deltager ved deres 10. slutrunde, og har som bekendt vundet turneringen en enkelt gang i 1992. England har faktisk aldrig vundet EM, og slutrunden i 2021 var føste gang 'Three Lions' optrådte i en EM-finale. Siden 1996 har de dog formået at avancere fra gruppespillet ved alle EM-slutrunder på nær en enkelt. Det vil da også være en kæmpe sensation, hvis England ikke spiller sig videre fra puljen denne sommer.

Slovenien deltager ved deres første EM-slutrunde siden år 2000. Ved slutrunden dengang hentede de to point i en stærk pulje bestående af Norge, Spanien og Jugoslavien. I 2000 var Serbien stadig en del af Jugoslavien, men som selvstændig nation er dette den første EM-slutrunde Serbien deltager i.


Spil på Gruppe C her


Gruppe D

Holland og Frankrig har begge stolte traditioner ved EM, og også denne gang er holdene med i favoritfeltet til titlen. Størst tiltro er der til Frankrig, som på trods af et skuffende EM sidst, trods alt har formået at spille sig i to VM-finaler i streg. Frankrigs helt store profil Kylian Mbappe scorede et hattrick i VM-finalen, men tabte alligevel den kamp til Argentina. Derfor vil uden tvivl være en sulten Mbappe, som formentlig vil bombe løs mod Østrig og Polen. Holland imponerede i gruppespillet ved sidste EM, inden de blev sendt ud i ottendedelsfinalen til Tjekkiet. Kampen mellem Frankrig og Holland kan give en indikation på styrkeforholdet mellem to af slutrundens mest interessante mandskaber. 

Polen og Østrig skal med al sandsynlighed håbe på at en tredjeplads i gruppen rækker til videre avancement. 

Polen deltager i deres femte EM-slutunde på stribe, men de har kun en enkelt gang spillet sig videre fra gruppespillet. Østrig er med for fjerde gang i alt, og i 2021 nåede de ottendedelsfinalen, hvor det blev til et exit mod de senere europamestre fra Italien.


Spil på Gruppe D her


Gruppe E

Belgiens gyldne generation fik aldrig indfriet de store forventninger, som der var til dem gennem det sidste årti. Spillere som Romelu Lukaku og Kevin de Bruyne er ikke på samme konstant høje niveau som tidligere i karrieren, men på deres bedste dage kan de stadig drille alle hold. De belgiske djævle er havnet i en overkommelig pulje med Slovakiet, Rumænien og Ukraine. 

Alle de tre øvrige hold kan med lidt held tage gruppens andenplads, men dette er dog måske den mindst sindsoprivende pulje ved årets slutrunde. 

Belgien har en finaleplads helt tilbage fra 1980 som deres bedste resultat, mens det er blevet til en plads i kvartfinalen ved de seneste to udgaver af EM.

Slovakiet har tidligere vundet EM som en del af Tjekkoslovakiet tilbage i 1976. Som selvstændig nation er de med for tredje gang i træk med en plads i ottendedelsfinalen som det bedste resultat.

Rumænien er med for første gang siden 2016, og har en kvartfinale fra 2000 som deres bedste præstation ved en EM-slutrunde.

Endelig består Gruppe E også af Ukraine, som er med for fjerde gang i træk. Kun i 2021 har man dog spillet sig videre til gruppen. Her blev det til en kvartfinaleplads.


Spil på Gruppe E her


Gruppe F

I den sidste pulje finder vi Portugal, som stadig har Cristiano Ronaldo som en del af truppen. Det nu 39-årige fodboldikon får formentlig sin sidste chance for at vinde endnu en fodboldslutrunde med sit land ved sommerens turnering. Ved VM i 2022 var der dog flere tegn på, at Portugal spillede bedre uden Ronaldo på banen, men mon ikke han alligevel finder vej til startopstillingen ved denne turnering. Tyrkiet og Tjekkiet har begge en flot EM-historik og de skal kæmpe om andenpladsen i gruppen, mens Georgien skal være heldige, hvis de skal få andet end tre nederlag med hjem i bagagen. 

Portugal vandt som bekendt turneringen i 2016, og det sydeuropæiske land har spillet sig videre fra gruppen i alle de syv EM-slutrunder, som de har optrådt i.

Også Tjekkiet har stolte EM-traditioner. Som selvstændig nation har Tjekkiet en finaleplads i 1996 samt en semifinale i 2004. Det er i øvrigt ottende EM-slutrunde i streg, at Tjekkiet deltager i.

Tyrkiet har en semifinaleplads i 2008 som deres fornemmeste EM-resultat, mens man ved EM i 2016 og 2021 begge gange røg ud allerede i gruppespillet.

Georgien er som sagt denne slutrundes eneste EM-debutant, og det skal blive spændende at følge landet ved denne slutrunde i en tid, hvor der i Georgien er stor politisk ustabilitet, kan en stærk EM-præstation måske samle befolkningen.


Spil på Gruppe F her


EM gruppe-vurderinger

Det tegner sig altså til at blive en kæmpe fodboldfest, som vi får ved EM i Tyskland denne sommer.

EM er ofte en slutrunde, som byder på overraskende resultater. Husk bare Danmarks triumf i 1992 eller Grækenlands EM-titel i 2004. Men også i nyere tid har der været store overraskelser. I 2016 formåede undertippede Wales at spille sig i semifinalen, mens Island slog selveste England ud af turneringen.

Derfor er det også en utaknemmelig opgave at spå om den kommende EM-slutrunde, men vi gør alligevel et forsøg her. Det bliver spændende at se, hvem der bliver denne sommers store positive overraskelse.

Her er de hold, som vi forventer går videre fra grupperne:

  • Gruppe A: Tyskland og Schweiz
  • Gruppe B: Spanien og Italien
  • Gruppe C: England og Danmark
  • Gruppe D: Frankrig og Holland
  • Gruppe E: Belgien og Ukraine
  • Gruppe F: Portugal og Tjekkiet.

Det er naturligvis svært at spå om, hvilke fire bedste treer, som kan få en plads i ottendedelsfinalen. Men vores bud vil være:

Kroatien, Tyrkiet, Rumænien og Østrig. Hvis ovenstående holder stik vil det giver nogle meget interessante kampe i ottendedelsfinalerne:

  • Tyskland - Danmark
  • England - Tjekkiet
  • Schweiz - Italien
  • Holland - Ukraine
  • Spanien - Tyrkiet
  • England - Rumænien
  • Belgien - Østrig
  • Portugal - Kroatien

Du kan finde oddsene på turneringen her og muligvis spå om, hvilke hold, der kvalificerer sig fra grupperne.


Alle EM Odds


FAQs

Hvilken EM-pulje er Danmark havnet i?

Danmark er i Gruppe C, hvor de skal møde Slovenien, England og Serbien.

Hvilken EM-pulje er den stærkeste?

Gruppe B er formentlig den stærkeste gruppe. Her findes Italien, Spanien, Kroatien samt Albanien, som nok vil få det meget svært.

Hvor mange puljer er der ved EM?

Holdene ved EM 2024 er inddelt i seks forskellige grupper - hver med fire hold.

Har der altid været 24 lande med ved EM?

Nej, antallet af deltagerlande er steget meget inden for de sidste årtier. I 1992, da Danmark blev europamestre var der kun otte deltagere ved slutrunden. Fra 1996 og til og med 2012 var der 16 nationer, mens der siden 2016 har været 24 deltagere. Strukturen med 24 deltagere er dog ikke helt ideel, som måske vi på et tidspunkt i fremtiden ser en udvidelse til 32 deltagere.


Vores Partner
3F Superliga

Trustly
Apple Pay
Skrill
MobilePay
Paysafecard
Visa
Mastercard
Spillemyndigheten
ROFUS
Spillemyndigheten
Spillbranchen

LeoVegas Gaming plc. opererer under licenser udstedt af (Spillemyndigheden), som holder operationen af spiltjenester under tilsyn i Danmark. LeoVegas Gaming plc. besidder casinolicens med nummer (21-70665) udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026. LeoVegas Gaming plc. besidder også en spillelicens til at udbyde sportsspil i Danmark med nummer (21-70665), udstedt d. 3. oktober 2021 og gældende indtil d. 2. oktober 2026.

Har du brug for yderligere råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed, kan du kontakte Spillemyndighedens hotline StopSpillet eller udelukke dig selv fra online-spil via ROFUS.

Spil kan være vanedannende. Spil ansvarligt.18+

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.