Expekt Nyheder
Nye expekts optakt til 10. spillerunde i 3F Superliga
3F Superliga er tilbage efter en vild sidste runde, hvor FCK hentede en vanvittig comebacksejr mod rivalerne fra Brøndby. Samtidig leverede Hvidovre rundens helt store overraskelse med et point i Farum mod FC Nordsjælland. Expekt ramte rigtigt på fire ud af seks tips, og forsøger sig her med seks nye spil forslag til denne rundes kampe.
Lørdag 30. september kl. 15:00 FC København - FC Midtjylland
FC København er inde i en fantastisk stime og smadrede stakkels IF Lyseng med hele 9-0 i pokalturneringen. I tidligere sæsoner ville en kamp mellem FCK og FCM ofte være en direkte kamp om førstepladsen, men midtjyderne har haft en skuffende sæson, og de er hele otte point efter FCK i tabellen. Vi tror, at de københavnske løver tager en sikker sejr i Parken.
Expekt tipper: 1 på 1X2-markedet til odds 1.85
Søndag 1. oktober kl. 14:00 Randers - Silkeborg
Silkeborg har været flyvende på det seneste og har ikke tabt siden juli måned, hvor de indledte sæsonen med to nederlag. En stor del af Silkeborgs succes kan tilskrives den unge topscorer Alexander Lind, som nu har nettet i syv Superliga-kampe i træk. Randers har indkasseret flest mål af alle i denne sæson, så vi tror, at Silkeborgs skarpretter igen finder vej til netmaskerne.
Expekt tipper: Alexander Lind scorer til odds 2.40
Søndag 1. oktober kl. 14:00 Vejle - FC Nordsjælland
FC Nordsjælland stod for en af sæsonens største negative overraskelser, da de ikke kunne score mod oprykkerne fra Hvidovre i sidste runde. Nu venter rækkens anden oprykker, når Vejle tager imod de danske vicemestre. Vejle har tabt alle hjemmekampe i denne sæson, og vi ser ikke, at det ændrer sig mod et FCN-mandskab, som formentlig er endnu mere opsat end i sidste uge.
Expekt tipper: 2 på 1X2-markedet til odds 1.78
Søndag 1. oktober kl. 16:00 Hvidovre - Brøndby
Brøndby havde kurs mod tre point og en plads øverst i Superligaen, inden to sene FCK-mål spolerede festen på Brøndby Stadion for en uge siden. De har dog en perfekt mulighed for at komme tilbage på sporet mod Hvidovre, som stadig jagter sin første Superliga-sejr.
Expekt tipper: 2 på 1X2-markedet til odds 1.66
Søndag 1. oktober kl. 18:00 Viborg - AGF
Hverken Viborg eller AGF har fået en sæsonstart, som de kan være helt tilfredse med, og de roder begge rundt i det tætte midterfelt. Vi forventer en tæt og jævnbyrdig affære på Viborg Stadion og tipper derfor en uafgjort.
Expekt tipper: X på 1X2-markedet til odds 3.50
Mandag 2. oktober kl. 19:00 OB - Lyngby
OB har ikke vundet i Odense i denne sæson, og fynboerne har brug for tre point efter hele tre nederlag på stribe. Lyngby med den tidligere Premier League-stjerne Gylfi Sigurdsson bør dog være en overkommelig modstander for OB, og vi tror de endelig henter en sejr foran deres passionerede hjemmepublikum.
Expekt tipper: 1 på 1X2-markedet til odds 2.30