
Superliga-vindere
Her får du et samlet overblik over Superliga-vindere fra 1991 og frem. Formatet er enkelt at skimme, og hvert år er beskrevet kort, så du hurtigt kan få styr på guldvindere, rivaler og de vigtigste fortællinger. Artiklen rummer også en kluboversigt, en gennemgang af de mest vindende spillere, en vurdering af kommende Superliga vindere.
Læs videre, og brug overblikket sammen med vores side om fodbold betting.
Hurtigt overblik: Alle Superliga-vindere siden 1991
- 1991: Brøndby IF
- 1991-92: Lyngby BK
- 1992-93: FC København
- 1993-94: Silkeborg IF
- 1994-95: Aab
- 1995-96: Brøndby IF
- 1996-97: Brøndby IF
- 1997-98: Brøndby IF
- 1998-99: AaB
- 1999-2000: Herfølge BK
- 2000-01: FC København
- 2001-02: Brøndby IF
- 2002-03: FC København
- 2003-04: FC København
- 2004-05: Brøndby IF
- 2005-06: FC København
- 2006-07: FC København
- 2007-08: AaB
- 2008-09: FC København
- 2009-10: FC København
- 2010-11: FC København
- 2011-12: FC Nordsjælland
- 2012-13: FC København
- 2013-14: AaB
- 2014-15: FC Midtjylland
- 2015-16: FC København
- 2016-17: FC København
- 2017-18: FC Midtjylland
- 2018-19: FC København
- 2019-20: FC Midtjylland
- 2020-21: Brøndby IF
- 2021-22: FC København
- 2022-23: FC København
- 2023-24: FC Midtjylland
- 2024-25: FC København
Komplet liste over alle Superliga vindere
Nedenfor finder du alle sæsoner med vinder, nærmeste konkurrent og en kort beskrivelse. Superligaen afgøres i et ligasystem uden finale, så der er ikke et enkeltstående finaleresultat. Fokus er på, hvorfor guldholdet vandt.
1991 – Brøndby IF foran Lyngby BK. Brøndby var hurtigst til at omstille sig til det nye format og vandt på et stærkt kollektiv og en effektiv frontlinje. Et kompakt forsvar og kliniske dødbolde bar holdet gennem en kort og intens forår-efterår-turnering.
1991-92 – Lyngby BK foran B 1903. Lyngby toppede med balanceret spil og en stærk akse centralt. Holdet udnyttede hjemmebaneformen, slog direkte rivaler i nøgleopgør og holdt nerverne i ro i den afgørende slutfase.
1992-93 – FC København foran OB. Fusionsklubben fra Parken tog sit første mesterskab på en stram organisation og skarphed i begge felter. En stabil efterårssæson og et forår uden store udsving gav guldet.
1993-94 – Silkeborg IF foran FC København. Silkeborg løftede trofæet med boldsikkerhed, strukturerede positioner og en målmand i topform. Holdet vandt mange marginalkampe med disciplin og taktisk modenhed.
1994-95 – AaB foran Brøndby IF. AaB brugte eget talent og en klar plan i begge ender. Hjemme i Aalborg var banen en fæstning, og udepointene kom via solid defensiv og direkte gennembrud.
1995-96 – Brøndby IF foran AGF. Brøndby genfandt grebet om ligaen med højt pres, tydelig fysik og rutine i de store kampe. En slutspurt med sejre i topopgør blev afgørende.
1996-97 – Brøndby IF foran Vejle BK. Brøndby fortsatte dominansen. Bredden i truppen bar holdet gennem skader og karantæner, og profilerne leverede, når det gjaldt mest mod subtoppen.
1997-98 – Brøndby IF foran Silkeborg IF. Tre på stribe blev sikret med en stærk kultur, tempo i kanterne og en målscorer i form. Brøndby var bedst organiseret uden bold og stærkest på standardsituationer.
1998-99 – AaB foran Brøndby IF. AaB udnyttede et jævnt pointleje i toppen og tog guldet med kontrolleret risiko. En defensiv i balance og effektive omstillinger blev forskellen i flere tætte opgør.
1999-2000 – Herfølge BK foran Brøndby IF. Sensationsmesterskabet kom med et ekstremt kollektivt udtryk, høj arbejdsmoral og en træfsikker forreste linje. Herfølge slog mange favoritter i kraft af en kompromisløs kampplan.
2000-01 – FC København foran Brøndby IF. FCK skærpede strukturen, lukkede få mål ind og vandt marginalerne i topkampene. Parken blev igen en svær udebane for konkurrenterne.
2001-02 – Brøndby IF foran FC København. Brøndby ramte rytmen under foråret, fik offensiven til at klikke og var dygtige til at afgøre jævnbyrdige kampe sent.
2002-03 – FC København foran Brøndby IF. Et fysisk stærkt FCK-hold satte standarden med kontrolleret tempo, højt bundniveau og en række clean sheets i træk.
2003-04 – FC København foran Brøndby IF. Gentagelsen blev skabt af en velfungerende midtbane og en stabil defensiv. En lang ubesejret stime hen over foråret lukkede mesterskabskampen.
2004-05 – Brøndby IF foran FC København. Brøndby tog dobbelttriumfen i en sæson, hvor presspil, kombinationer i mellemrummene og stærke ledertyper trak holdet forbi rivalen.
2005-06 – FC København foran Brøndby IF. FCK genvandt kontrollen med en kynisk tilgang. Små sejre på 1-0 og 2-1 akkumulerede point og gav pusterum i slutspurten.
2006-07 – FC København foran FC Midtjylland. Et defensivt betonværk og sikkerhed i opspillet gav mesterskabet. Holdet lukkede tidligt ned for konkurrenter med direkte pointtabeller i topopgør.
2007-08 – AaB foran FC Midtjylland. AaB fik et flot europæisk efterår uden at miste grebet om ligaen. Truprotationen sad rigtigt, og holdet scorede på afgørende tidspunkter.
2008-09 – FC København foran OB. Stabilitet over 33 runder afgjorde det. FCK leverede få fejl, havde høj effektivitet på hjørnespark og en angriber i storform.
2009-10 – FC København foran OB. Et af de mest dominerende mesterskaber i nyere tid. Kontrol i kampene, tidlige føringer og et robust pres efter boldtab var kendetegnene.
2010-11 – FC København foran OB. Serien fortsatte. En moden kerne af spillere bar holdet, mens unge bidrog med frisk energi. Høj kvalitet i begge felter gjorde forskellen.
2011-12 – FC Nordsjælland foran FC København. Farum-klubben vandt med boldsikkerhed, teknisk kvalitet og et tydeligt positionsspil. Et stærkt forår med få nederlag sikrede guldet.
2012-13 – FC København foran FC Nordsjælland. FCK tog kontrollen tilbage. Defensive principper, stærk organisation og udnyttelse af dødbolde gav en solid pointtotal.
2013-14 – AaB foran FC København. Aalborgenserne leverede en markant sæson med bundsolid defensiv og kreativitet i offensiven. En imponerende slutspurt afgjorde ræset.
2014-15 – FC Midtjylland foran FC København. Midtjylland stemplede for alvor ind i guldkampen. Dataunderstøttet tilgang, styrke på standardsituationer og gennemført disciplin skabte en ny magtfaktor.
2015-16 – FC København foran SønderjyskE. FCK var bedst organiseret og mest effektive mod midterholdene. En stærk hjemmebanestatistik lagde fundamentet for guldet.
2016-17 – FC København foran Brøndby IF. En af de mest komplette FCK-sæsoner med højt bundniveau, god bredde og få mål imod. Momentum fra efterår til forår holdt hele vejen.
2017-18 – FC Midtjylland foran Brøndby IF. Guldduellen blev afgjort i de sidste runder. Midtjylland pressede på til slut, skruede op for standardsituationer og hentede de nødvendige marginaler.
2018-19 - FC København foran FC Midtjylland. FCK sikrede guldet med erfarne profiler, kontrolleret tempo og høj effektivitet i afslutningerne. Direkte dueller mod rivalen blev vundet.
2019-20 – FC Midtjylland foran FC København. En sæson præget af tætte opgør blev afgjort af Midtjyllands fysik, organisation og coolness i de store momenter. Holdet lukkede få mål ind.
2020-21 – Brøndby IF foran FC Midtjylland. Brøndby fandt en klar identitet med aggressivitet, energi og taktisk fleksibilitet. Unge spillere tog ansvar, og holdet holdt hovedet koldt i mesterskabsspillet.
2021-22 – FC København foran FC Midtjylland. FCK vendte tilbage på toppen via solid defensiv struktur og stabil pointplukning. Bredden gjorde det muligt at rotere uden at tabe rytme.
2022-23 – FC København foran Brøndby IF. Guldet kom i hus på en stærk forårssequence, høj intensitet i presset og dygtig kampstyring i top-6-kampene.
2023-24 – FC Midtjylland foran Brøndby IF. Midtjylland toppede med høj udnyttelsesgrad på standardsituationer, fleksible greb i kampplanen og en effektiv front. Outsiderne fik aldrig for alvor kontakt i slutspillet.
Kluboversigt – hvor mange gange har hver klub vundet Superligaen?
1. FC København - 16 titler
Rekordholderen med flest Superliga-titler. Dominansen er især tydelig efter år 2000, hvor klubben ofte har været sportslig og organisatorisk frontløber. Truppen har gennemgående ramt høj kvalitet på nøglepositioner.
2. Brøndby IF - 7 titler
En af ligaens historiske giganter. Mange titler blev vundet i 1990’erne, men klubben har også vendt tilbage med nye mesterskaber i nyere tid. En stærk fanbase og klar identitet har ofte holdt holdet i topstriden.
3. FC Midtjylland - 4 titler
FC Midtjylland har på kort tid etableret sig som fast guldbejler. Strategisk rekruttering, fokus på dødbolde og et akademi i topklasse har gjort klubben i stand til at bryde FCK-Brøndby-aksen.
4. AaB - 4 titler
Fire mesterskaber fordelt på tre årtier viser en klub med periodiske toppe. Egenudviklede profiler og stærke kollektiver har båret holdet til guld i de sæsoner, hvor alt bare spillede.
5. FC Nordsjælland - 1 titel
Et enkelt mesterskab taget på flot, offensivt og positionsbevidst fodbold. Klubben er ofte med i top-6 og kan true, når talenter rammer niveau samtidig.
6. Silkeborg IF - 1 titel
Et historisk mesterskab i 1990’erne kom via organiseret og boldsikker fodbold. Klubben har ofte spillet en vigtig rolle som udfordrer, der kan drille favoritterne.
7. Lyngby BK - 1 titel
Tidligt i Superligaens historie ramte Lyngby sit højdepunkt. Fokus på teknik og spilbarhed gav guld, og klubben er stadig en kulturbærer for udvikling af unge spillere.
8. Herfølge BK - 1 titel
Sæsonen 1999-2000 er for mange det største Superliga-overraskelsesguld. Et kollektiv med stærk moral og en kompromisløs kampplan gav payoff i den helt rigtige sæson.
Kommende Superliga-vindere?
FC København, Brøndby IF og FC Midtjylland er igen blandt de største favoritter. Brede trupper, stærke akademier og erfaring fra mesterskabsspillet taler alle til deres fordel. De tre klubber har gennemgående høj fart, fysik og taktisk disciplin, som giver point mod resten af top-6.
Transfers og trænerskift kan få stor betydning. Et vellykket vinter- eller sommerindkøb kan lukke et åbent hul i startopstillingen, mens et uventet salg kan skabe en svaghed, der koster point i foråret. Målmænd og midterforsvarere er ofte de mest afgørende enkeltpositioner, fordi stabilitet herfra løfter hele holdets bundniveau.
Flere klubber satser på unge profiler, der kan overraske i topstriden. Når en ung angriber rammer målformen, eller en kreativ sekser får gennembrud, kan pointflowet ændre sig hurtigt. FC Nordsjælland har tradition for at accelerere talentudviklingen, mens klubber som AGF og OB i gode årgange kan presse sig med i medaljeræset.
Outsidere og mulige overraskelser afhænger ofte af skadesfri kerner og en stærk start på foråret. Et hold, der rammer fem-seks kampe uden nederlag i begyndelsen af mesterskabsspillet, kan skabe kunstigt åndedræt til en gulddrøm og tvinge favoritterne til at reagere.
Odds på Superligaen hos expekt
Du kan finde odds på Superligaen hos expekt under Langtidsspil for Danmark. Markedet justeres løbende efter form, skader, programstyrke og europæiske kampe. Gå direkte til siden for ligaens langtidsspil her: Superliga odds. Brug markederne som supplement til din egen analyse, og vær opmærksom på, at svingende formkurver kan åbne midlertidig værdi. Kombinér eventuelt langsigtede spil med kortsigtede markeder, men hold styr på indsatsstørrelse og risiko.
Har du brug for en introduktion til begreber og markeder, kan du starte på forsiden med betting online og få et overblik over odds online. Du kan også dykke direkte ned i fodbold odds, hvor vi samler guides, forklaringer og odds tips til at læse kampbilleder og strukturen i Superligaen..
Ofte stillede spørgsmål
Hvem topper listen over Superliga-vindere som klub?
FC København fører samlet i Superliga-æraen og har flest mesterskaber siden 1991.
Hvor mange klubber har vundet Superligaen?
Otte klubber har løftet trofæet siden 1991, fordelt på perioder med forskellige dominanter.
Hvorfor vinder de samme klubber ofte?
De tre faktorer er truppens bredde, kvaliteten af rekrutteringen og evnen til at levere i indbyrdes topopgør. Erfaring fra afgørende forårskampe vejer tungt.
Hvordan læser jeg odds på Superliga vinder?
Se prisudviklingen over tid, sammenlign med skadesbilledet og programstyrken i mesterskabsspillet. Vær kritisk med dine antagelser.