
Premier League-trænerlønninger 25/26
Herunder finder du en oversigt over, hvad trænerne i Premier League 25/26 forventes at tjene, opstillet med senest kendte tal og estimater:
Træner | Klub | Årsløn est. (DKK) | Ugentlig løn est. (DKK) |
---|---|---|---|
Pep Guardiola | Manchester City | 172 mio | 3.3 mio |
Mikel Arteta | Arsenal | 134 mio | 2.6 mio |
David Moyes | Everton | 108 mio | 2.1 mio |
Thomas Frank | Tottenham | 70 mio | 1.34 mio |
Unai Emery | Aston Villa | 66.8 mio | 1.3 mio |
Ruben Amorim | Manchester United | 55.8 mio | 1.1 mio |
Arne Slot | Liverpool | 53.3 mio | 1.0 |
Graham Potter | West Ham | 43 mio | 830.000 |
Thomas Frank* | Brentford | 38.7 mio | 750.000 |
Oliver Glasner | Crystal Palace | 38.7 mio | 750.00 |
Enzo Maresca | Chelsea | 36.1 mio | 700.000 |
Marco Silva | Fulham | 34.4 mio | 660.000 |
Eddie Howe | Newcastle | 34.4 mio | 660.00 |
Nuno Espírito Santo | Nottingham Forrest | 17.2 mio | 330.000 |
Andoni Iraola | Bournemouth | 8.6 mio | 165.000 |
Vitor Pereira | Wolves | 8.6 mio | 165.000 |
Regis Le Bris | Sunderland | Ukendt | Ukendt |
Daniel Farke | Leeds United | Ukendt | Ukendt |
Scott Parker | Burnley | Ukendt | Ukendt |
Fabian Hürzeler | Brighton | Ukendt | Ukendt |
Derfor er Premier League-trænernes løn så omtalt – og hvad tallene bygger på
I verdens rigeste og mest sete fodboldliga bliver selv de mindste detaljer gransket, og cheftrænerens løn er blandt de mere debatterede emner. Dels fordi beløbene er enorme sammenlignet med andre ligaer, men også fordi de fortæller en større historie om klubbens ambitioner, kultur og økonomiske råderum. Forskellene i lønniveau mellem Premier League-trænere skyldes flere faktorer:
1. Størrelse på klubben og økonomisk kapacitet:
Store klubber som Manchester City, Arsenal, Liverpool og Manchester United har væsentligt større budgetter end oprykker- eller midter-hold. Det betyder, at de kan tiltrække og fastholde trænere i verdensklasse, der ofte har lønninger, der afspejler både deres sportslige status og de forventninger, der følger med.
Når en klub investerer milliardbeløb i spillertruppen, kræver det en manager, der kan håndtere både pres og prestige, og det koster naturligvis.
2. Trænerens erfaring, renommé og historiske resultater:
Jo stærkere CV, desto større lønpakke. Pep Guardiola og Jürgen Klopp løn er eksempler på trænere med internationalt ry og dokumenteret succes, hvilket placerer dem i den absolutte top af lønstatistikken. I modsætning hertil ses lavere lønninger hos trænere i mindre klubber eller hos oprykkere, hvor træneren måske er uprøvet på højeste niveau. Lønnen bliver derfor også en indikator for markedets vurdering af trænerens værdi.
3. Medieprofil og brandingværdi:
Nogle trænere er ikke blot fodboldfolk, men også en form for frontfigurer for klubbens image. Når man hyrer en trænerprofil som Guardiola, følger der ikke kun taktisk ekspertise med, men også global eksponering, sponsorinteresse og en vis karisma, som øger klubbens brandværdi.
Hvad afgører en træners lønniveau i Premier League?
Premier League er hjemsted for nogle af de højest betalte fodboldtrænere i verden, men denne løn falder ikke bare ned fra himlen. En lang række faktorer afgør, hvor meget en manager får udbetalt, og hvorfor forskellen mellem top og bund kan være på over 100 mio. kroner årligt.
Her er de vigtigste parametre, der bestemmer en træners lønniveau:
1.Klubbens budget, ambition og position i ligaen
En af de mest afgørende faktorer for en træners løn er, hvilken klub vedkommende arbejder for. De økonomisk stærke klubber som Manchester City og Liverpool har markant større råderum og tør investere tungt i deres trænerstab. De ønsker ikke blot at vinde titler, men at dominere internationalt, og det kræver et trænerteam i absolut topklasse.
2. Trænerens tidligere præstationer og sportslige resultater
En træners track record er måske det stærkeste kort i lønforhandlingen.
Jürgen Klopp og Pep Guardiola henholdsvis lå og ligger i toppen af skalaen, fordi de har dokumenteret deres evne til at levere titler. Guardiola har vundet seks Premier League-titler på otte sæsoner og er et globalt trænernavn. Klopp førte Liverpool til Champions League-sejr i 2019 og det første engelske mesterskab i 30 år.
Men også trænere, der er mindre budget-tunge, kan skabe værdi gennem præstationer, og netop her skiller Thomas Frank sig ud. Den danske træner stod i spidsen for Brentford siden 2018, og fik med begrænsede ressourcer leveret stabil Premier League-status med en tydelige spillestil, der nu har ført ham til Tottenham, hvor pengene er endnu større.
3. Markedsværdi og internationalt navn
En træner er ikke kun hjernen bag taktikken. Han er også et ansigt udadtil. Derfor spiller branding og international eksponering også en rolle i lønniveauet. Kendte navne som José Mourinho, Antonio Conte eller Carlo Ancelotti har historisk set kunne tiltrække kæmpe lønkontrakter, ikke kun for deres meritter, men også for deres medieprofil og fanskare.
Trænere som Mikel Arteta og David Moyes tjener ikke alene på deres evner til at lede holdet, men også på deres navn og tilstedeværelse, der genererer sponsorinteresse og forretningsværdi, som retfærdiggøre en højere lønpakke.
4. Erfarne topnavne vs. nye trænere
Forskellen mellem etablerede toptrænere og nye, uprøvede managere er markant. Dette gælder også på lønsedlen. Nye navne får ofte mindre løn, men kan opnå hurtig lønfremgang, hvis de leverer over forventning.
Et godt eksempel er Rúben Amorim, som tog springet fra Sporting CP til Premier League. Selvom han havde stor succes i Portugal, var han uprøvet i engelsk fodbold. Alligevel har han fået en kontrakt på over £6,5 mio. årligt.
Et andet eksempel er Arne Slot, som kom fra Feyenoord til Liverpool. Han fik også en betydelig kontrakt med anslået årsløn på omkring £6,2 mio. uden at have vundet en europæisk titel. Her spiller både scouting, ens spillefilosofi og langsigtet udviklingspotentiale ind.
Det viser netop, hvordan høj efterspørgsel og forventet potentiale kan presse lønnen op. En ting som klubberne, trænerne og agenterne uden for Premier League efterhånden har fundet ud af, og benytter det til egen fordel i forhandlingerne
Sammenligning med andre ligaer
Premier League er ikke bare den mest kommercielt succesrige fodboldliga i verden. Det er også den liga, hvor trænere generelt får de højeste lønninger. Når man sammenligner med andre store europæiske ligaer som La Liga (Spanien), Bundesligaen (Tyskland) og Serie A (Italien), bliver lønforskellen tydelig. Grunden er simpel: Premier Leagues massive TV-aftaler og globale tiltrækningskraft skaber et større økonomisk råderum, som ikke findes i samme skala andre steder.
La Liga har historisk set haft store trænerprofiler som Zinédine Zidane og Diego Simeone, sidstnævnte har været en undtagelse med en ekstrem lønpakke (tidligere omkring 30 mio. EUR årligt). Men generelt er lønniveauet i La Liga lavere, især uden for klubberne i top 2-3. Mange spanske trænere i mellemklubberne opererer med årslønninger i området 5–10 mio. DKK. Det er mindre end halvdelen af, hvad en Premier League-bundklub typisk betaler.
I Bundesligaen er der generelt en mere forsigtig og struktureret tilgang til økonomi, også hvad angår trænere. Selvom trænerprofiler som Julian Nagelsmann og Thomas Tuchel har haft solide lønaftaler hos Bayern München (anslået 6–8 mio. EUR om året), ligger flertallet af Bundesliga-trænere på markant lavere lønniveauer.
I Italien er trænerrollen ekstremt respekteret, men lønniveauerne er stadig præget af landets generelle økonomiske udfordringer.
Bonusser og kontraktvilkår: Mere end blot grundløn
Når man taler om træneres løn i Premier League, er det vigtigt at huske, at grundlønnen kun er én del af det samlede løn billede.
Her er et par eksempler på bonusser og andre vilkår i en træners kontrakt:
Præstationsbonusser
Præstationsbonusser er standard i næsten alle træner-aftaler. De udløses typisk ved:
- At vinde mesterskabet
- Champions League-kvalifikation
- Top-4 eller top-6 placering
- Vundne pokalturneringer (FA Cup, Carabao Cup, Community Shield)
- Avancement i europæiske turneringer
- Pointmål eller sejrsrækker i ligaen
For eksempel har Pep Guardiola ifølge flere engelske medier modtaget op til 5 millioner pund i bonusser alene for at vinde Premier League og kvalificere City til Champions League.
Ophørsklausuler og buyouts
Ophørsklausuler er en slags forsikring for træneren. De fastsætter enten et engangsbeløb, som klubben skal betale ved en tidlig opsigelse, eller er en "buyout"-pris, som en anden klub skal betale, hvis de vil hente træneren.
Ange Postecoglou og Mauricio Pochettino fik begge et betydeligt beløb millionbeløb, da Tottenham fyrede dem før deres kontraktudløb.
Mikel Arteta har efter sin kontraktforlængelse sikret sig en højere frikøbsklausul, hvilket beskytter ham i tilfælde af interesse fra andre storklubber fra fx FC Barcelona.
Fratrædelsesordninger
Fratrædelsesordninger adskiller sig fra ophørsklausuler ved at være gensidige aftaler om at opløse kontrakten før tid, der ofte er en økonomisk kompensation til træneren.
Graham Potter fik en betydelig fratrædelsespakke, da han blev fyret i Chelsea, selv efter en kort ansættelsesperiode.
Hvad listen over trænerlønninger i Premier League viser os Trænerlønninger i Premier League afspejler ansvar, præstation og tv-seere efterspørgsel. De store kontrakter vækker debat: matcher de resultaterne?
Hos expekt kan du odds på Premier League – fra hvem der vinder mesterskabet, til hvilken spiller der scorer flest mål.
Du har også mulighed for at oddse på mange andre sportsgrene som tennis, håndbold, basketball og meget mere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor høj er Pep Guardiolas løn i Premier League?
Pep Guardiola anslås til cirka ₤20 mio – svarende til ~ 172 mio DKK årligt
Er Premier League de bedst betalte trænere i verden?
Ja, ligaens toptrænere er blandt de 3–4 bedst lønnede i global fodbold, kun overgået af mega-aftaler i Saudi Arabien og Kina.
Hvad tjener Jürgen Klopp i 2025?
Efter sin overgang til Red Bull er Klopps rolle global, men i Premier League var han anslået til ₤15 mio (~130 mio DKK)